I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Økonomi (cand.oecon.)
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Økonomi.
Optagelse på bacheloruddannelsen i økonomi forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i økonomi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Economics.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Formålet med bacheloruddannelsen i økonomi er, at den studerende efter endt uddannelse har opnået følgende kompetenceprofil:
Viden:
Færdigheder:
Kompetencer:
Uddannelsens fag
Bacheloruddannelsen i økonomi (1.– 6. semester) består af flere fag, valgfag og projektarbejde. Bacheloruddannelsens konstituerende økonomiske fag udgør 130 ECTS, obligatoriske støttefag 40 ECTS og valgfag 10 ECTS.
Uddannelsen rummer som udgangspunkt tre søjler. Disse kan sammenfattes til makroøkonomi, mikroøkonomi og redskabsfag. Hertil kommer international økonomi, økonomisk metodologi og valgfag.
Bacheloruddannelsen i økonomi er opbygget af 23 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer.
Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng mellem kursusmoduler og projektarbejde. Der er progression i makro- og mikroøkonomiske fag og redskabsfag, hvor undervisningen bevæger sig fra elementær indføring til avanceret læring i fagene med brug af øvelser. Progressionen i PBL kommer til udtryk ved, at de forskellige aspekter af projektarbejdet øges i kompleksitet med voksende kompetenceniveau – herunder evnen til samarbejde, projektplanlægning, problemidentifikation og - håndtering.
Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Mål, indhold, omfang, undervisnings- og arbejdsformer, tidsmæssig placering, forudsætningskrav for deltagelse, generelle og specifikke læringsmål (viden, færdigheder og kompetencer), vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte semestre og de tilhørende moduler beskrives kronologisk nedenfor:
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Makroøkonomi I
(BAØKO20171) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Mikroøkonomi I
(BAØKO20172) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Dansk økonomi i Europa
(BAØKO20173) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Matematik I
(BAØKO20174) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
PBL og projektarbejde
(BAØKO20201) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Makroøkonomi II
(BAØKO20176) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Matematik II
(BAØKO20177) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
International økonomi
(BAØKO201724) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Projektarbejde med videnskabsteori
(BAØKO20202) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Makroøkonomi III
(BAØKO201710) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Mikroøkonomi II
(BAØKO201711) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Statistik
(BAØKO201712) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Makroøkonomi IV
(BAØKO201713) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Mikroøkonomi III - Arbejdsmarkedsøkonomi
(BAØKO201714) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Økonometri I
(BAØKO201715) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Makroøkonomisk projekt
(BAØKO201716) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Økonometri II
(BAØKO201717) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Mikroøkonomi IV - Adfærdsøkonomi
(BAØKO201718) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Mikroøkonomi V – Innovationsøkonomi
(BAØKO201719) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Økonomisk metodologi
(BAØKO201720) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Empirisk projekt
(BAØKO201721) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(BAØKO20203) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Valgfag | 10 |
Valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Videregående spilteori
(KAØKO201311) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Entreprenørskab og virksomhedsteori
(KAØKO201315) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Finansielle markeder
(KAØKO201316) | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Sundhedsøkonomi
(KAØKO201318) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Makroøkonomisk modellering
(KAØKO201319) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Adfærdsøkonomi
(KAØKO201314) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Det økonomiske monetære samarbejde i EU
(BAØKO20204) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Økonomiske modeller I
(BAØKO202222) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Økonomiske modeller II
(BAØKO202223) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Samfundsøkonomisk problemstilling
(BAØKO202224) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Samfundsøkonomisk problemstilling
(BAØKO202225) | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
På 6. semester skal den studerende vælge valgfag, som udgør i alt 10 ECTS-point. Målet med valgsfagsmoduler er at give den studerende grundlæggende faglig indblik i og overblik over et af de udbudte valgfag. Udbuddet af valgfag bestemmes af studienævnet på baggrund af studenterårgangens faglige interesser og af mulighederne for at finde kvalificerede undervisere.
Valgfaget giver den studerende et særligt indblik i samt faglig og praktisk kompetence inden for et økonomisk delemne eller fagområde med tæt tilknytning til samfundsøkonomi. Faget supplerer de økonomiske kernefag i teori og metode. Hvert valgfag baseres på et nærmere angivet pensum.
Det er målet, at den studerende efter modulet kan:
Studienævnet orienterer forud for hver tilmeldingsperiode de studerende om, hvilke valgfag fra studieordningen, som vil blive udbudt i det kommende semester.
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.
Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www2.business.aau.dk/Education/sbe/studienaevnsamfundsoekonomi/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2022.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 26. november 2020 godkendt, at valgfaget "Det økonomiske monotære samarbejde i EU" udbydes på 6. semester gældende fra foråret 2021.
Prodekanen for uddannelse har den 3. november 2021 godkendt, at følgende valgfag tilføjes på 6. semester gældende fra foråret 2022:
Prodekanen for uddannelse har den 9. november 2021 godkendt, at følgende valgfag udbydes på 6. semester gældende fra foråret 2023:
Prodekanen for uddannelse har den 19. januar 2022 godkendt, at modulet "International økonomi / International Economy" udskiftes med modulet "International økonomi / International Economics" gældende fra foråret 2022.