I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Matematiske Fag
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Matematik.
Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i matematik-økonomi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Mathematics-Economics.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog for uddannelser udbudt på dansk.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
En person, der dimitterer med en bachelorgrad i matematik-økonomi, skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
En bachelor skal:
• besidde og demonstrere indsigt i centrale matematiske og statistiske fagområder såsom matematisk analyse, diskret matematik og statistisk inferens
• besidde og demonstrere indsigt i centrale økonomiske teorier og metoder af såvel mikro- som makroøkonomisk karakter
• have indsigt i såvel matematiske som statistiske og økonomiske teoriers og metoders praktiske anvendelse inden for områdets centrale problemstillinger
• forstå og refleksivt kunne vurdere aktuelle teorier og metoders forudsætninger, gyldighed og anvendelse
Færdigheder
En bachelor skal kunne:
• beskrive, løse og formidle økonomiske problemstillinger på et videnskabeligt grundlag, også ved hjælp af et matematisk og statistisk formalistisk sprog
• vurdere økonomiske problemstillinger fra både makro- og mikroøkonomiske områder og desuden anvende matematiske og statistiske modeller på disse
• foretage analyser ved brug af up-to-date videnskabelige metoder
• træffe og begrunde beslutninger inden for de økonomiske fagområder med udgangspunkt i matematiske og statistiske modeller
Kompetencer:
En bachelor skal kunne:
• analysere og håndtere komplekse økonomiske problemstillinger i erhvervsmæssig/professionel sammenhæng ved matematisk modellering
• selvstændigt kunne samarbejde med økonomer, ingeniører, matematikere og statistikere og andre faggrupper fra såvel offentlige som private virksomheder
• strukturere og udbygge egne kundskaber og kompetencer med henblik på fortsat faglig og professionel udvikling
Uddannelsen består af seks semestre i matematik og økonomi. Visse kursusmoduler samlæses med henholdsvis bachelor i matematik, bachelor i matematik-teknologi og bachelor i erhvervsøkonomi, HA. Projektmodulerne tilrettelægges i samarbejde mellem de matematiske og de økonomiske forskningsenheder.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
• forelæsninger
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde
Studienævnet fastlægger, hvilke valgfag der udbydes forud for hvert semester.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Linje: Matematik-økonomi | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Introduktion til projektarbejde
(F-MOK-B1-1) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Diskret optimering
(F-MOK-B1-2) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Calculus
(F-MAT-B1-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund
(N-EN-B1-5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Matematisk modellering og simulering af teknologiske systemer I
(F-MTK-B1-4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
2. Semester
| ||||||
Differensligninger med økonomisk anvendelser
(F-MOK-B2-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Lineær algebra
(F-MAT-B2-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Introduktion til matematiske metoder
(F-MAT-B2-3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Makroøkonomi
(BAEØK20174) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Sædvanlige differentialligninger
(F-MAT-B3-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Analyse 1
(F-MAT-B3-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Lineær algebra med anvendelser
(F-MAT-B3-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Mikroøkonomi I
(BAØKO20172) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Matematisk modellering i finansiering
(F-MOK-B4-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Sandsynlighedsregning
(F-MAT-B4-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Analyse 2
(F-MAT-B4-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
4. semester/MATØK4 valgfag | Kursus | 5 | ||||
5. Semester
| ||||||
Statistisk modellering og analyse
(F-MAT-B5-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Statistisk inferens for lineære modeller
(F-MAT-B5-2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Introduktion til partielle differentialligninger
(F-MOK-B5-2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Optimering
(F-MOK-B5-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(F-MOK-B6-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Financial Engineering
(F-MOK-B6-2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Tidsrækkeanalyse og økonometri
(F-MOK-B6-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
6. semester/MATØK6 valgfag | Kursus | 5 |
4. semester/MATØK4 valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Finansielle markeder, 5 ECTS
(F-MOK-B4-4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Makroøkonomi II
(BAØKO20176) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Den studerende skal følge et valgfag på 6. semester.
6. semester/MATØK6 valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Bayesiansk inferens og modeller med tilfældige effekter
(F-MAT-K2-2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Integrationsteori
(F-MAT-B6-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Rumlig statistik og markovkæde Monte Carlo metoder
(F-MAT-B6-9) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Data Mining
(F-MOK-K2-5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Videnskabsteori og videnskabelig metode
Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (1. sem.), Makroøkonomi (2. sem.), Mikroøkonomi (3. sem.), Sandsynlighedsregning (4. sem.) og Statistisk inferens for lineære modeller (5. sem.) og bringes i anvendelse i projektmodulet Statistisk modellering og analyse (5. sem.).
Valgfag
Bacheloruddannelsen giver den studerende valgfrihed til individuel profilering af sin uddannelse. Denne valgfrihed opnås med muligheden for valgfag på 4. og 6. semester.
Studiestartsprøve (Commencement of Studies Exam)
Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.
Mål: Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.
Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.
Indhold: Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.
Reeksamen: Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.
Prøveform: Skriftlig prøve.
Bedømmelse: Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.
Klageadgang: De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2018.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2017, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
23. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.
Prodekanen for uddannelse har den 26. april 2019 godkendt følgende ændringer gældende fra efteråret 2019: