Studieordning for bacheloruddannelsen i jura, 2013

1: Forord

Gældende fra september 2013.

Med ændringer oktober 2013, februar 2014, september 2014, november 2014, juni 2015, april 2016, september 2016, februar 2018 og september 2018 jf. studieordningens § 26.
Sag.nr. 2018-422-00362.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Juridisk Studienævn.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Juridiske Uddannelser.

7: Adgangskrav

Optagelse på den juridiske bacheloruddannelse forudsætter en bestået adgangsgivende gymnasial eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx eller tilsvarende) samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav:

1. Dansk: Niveau A
2. Engelsk: Niveau B
3. Historie, Idehistorie, Samfundsfag eller Samtidshistorie: Niveau B

Stk. 2. Inden udgangen af første studieår (2. semester) skal den studerende have deltaget i alle eksamener, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøverne, for at kunne fortsætte på uddannelsen.

Stk. 3. De eksaminer, der er en del af førsteårsprøverne, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår (4. semester), for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende på det tidspunkt har gennemført 3 eksamensforsøg.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i jura. Den engelske betegnelse er LL.B. Bachelor of Laws.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Den juridiske bacheloruddannelse har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk indhold i såvel private som offentlige virksomheder, institutioner og organisationer. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse.

Uddannelsens fag
Stk. 3.  Den juridiske bacheloruddannelse består af i alt 180 ECTS konstituerende fagelementer, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske fagelementer og undervisningsaktiviteter inden for 4 forgreninger af juraen: retsteori, offentligret, formueret og procesret. 10 ECTS omfatter et valgfag med juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt.
Stk. 4. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 5. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver samt gruppeprojekter.
Stk. 6. Mål, indhold, læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte fag beskrives i § 18.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse
Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver kundskaber og metodiske færdigheder inden for de juridiske fagområders videnskabelige discipliner, herunder teori og metode. En bachelor i jura skal gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer. En bachelor i jura giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer.

Viden om:

• Juridisk metode
• Hvorledes juristen finder, tilegner sig og anvender relevante kilder i den juridiske bedømmelse
• Juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold
• Retssystemets opbygning

Færdigheder i:

• Anvendelse af juridisk metode til at identificere et givet retsfaktum og fastlægge gældende ret inden for uddannelsens fagområder
• Analyse og vurdering af lovgivning inden for forskellige reguleringsområder
• Analyse og fortolkning af en juridisk argumentation, herunder formidling af nuanceret argumentation i forhold til løsning af juridiske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister
• Vurdering, fortolkning og kvalificering af formueretlige/offentligretlige/ procesretlige problemstillinger under hensyntagen til relevante retsregler.

Kompetencer til:

• Løsning af retsspørgsmål på grundlag af retsfakta
• Håndtering af komplekse situationer i studie- og arbejdssammenhænge inden for juridiske fagområder samt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
• Selvstændig og løsningsorienteret deltagelse i fagligt og tværfagligt samarbejde
• Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring
• Skriftligt og mundtlig kommunikation i et præcist sprog

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om fag og valgfag
De obligatoriske juridiske fag udgør i alt 160 ECTS, fordelt på 16 fag.
Stk. 2. Den formueretlige faggruppe er opdelt i 3 moduler, henholdsvis Formueret I, Formueret II og Formueret III. De formueretlige moduler består af flere fag, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Modulerne er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Hvert modul afsluttes med samlet prøve for fagene indeholdt i det pågældende modul.
Stk. 3. De valgfrie juridiske fag udgør 10 ECTS og vælges på 6. semester med henblik på specialisering.
Stk. 4. Et valgfag kan erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end jurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfag der skal erstattes skal godkendes af studienævnsformanden.
Stk. 5. De udbudte valgfag fremgår af valgfagskataloget på studiets hjemmeside.
Stk. 6. Semesterplacering, fag, ECTS samt prøveform med censurform, fremgår af det følgende skema.

18: Uddannelsesoversigt

Specialiseringsfag udgør alene en oversigt med udbuddet af moduler. Vær opmærksom på at alle fag ikke bliver oprettet.

19: Henvisninger til uddybende information

Yderligere informationer kan fås på uddannelsens hjemmeside. 

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Denne studieordning er vedtaget af Juridisk Studienævn den 28. januar 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Der er indført ændringer af studieordningen, som vedrører modul- og prøvebeskrivelser pr. 1. oktober 2016; se også studieordningens §27. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester af bacheloruddannelsen september 2013 eller senere.
Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt 1. semester tidligere end september 2013, kan fortsat følge den dagældende studieordning, STO Ba.jur. 2009, med det forbehold, at der sidste gang afholdes prøver i forlængelse af et undervisningsforløb på 2. semester i sommeren 2013, 3. semester vinteren 2013, 4. semester i sommeren 2014, 5. semester vinteren 2014 og 6. semester sommeren 2015. Herefter er vedtaget en eksamensovergangsordning, der giver forsinkede studerende på STO Ba.jur. 2009 mulighed for at afslutte bacheloruddannelsen, idet administrativ overflytning til STO 2013 ikke vil være mulig uden studietidsforlængelse. Således er fastsat på STO Ba.jur 2009:

2. semesters eksaminer

• Statsforfatningsret udbydes forsat som sommereksamen 2014, 2015 og 2016
• Formueret I ændres til vintereksamen og udbydes 2013, 2014 og 2015.

3. semesters eksaminer

• Forvaltningsret, Alment modul, udbydes forsat som vintereksamen 2014, 2015 og 2016.
• Familieret og arveret ændres til sommereksamen 2014, 2015 og 2016.

4. semesters eksaminer

• Strafferet og straffeproces og Formueret II udbydes forsat som sommereksamen 2015, 2016 og 2017.

5. semesters eksaminer

• Formueret III udbydes forsat som vintereksaminer 2015, 2016 og 2017
•  EU-ret ændres til sommereksamen og udbydes 2015, 2016 og 2017.

6. semesters eksaminer

• Valgfag og bachelorprojekt udbydes forsat som sommereksamen 2016, 2017 og 2018.

21: Ændringer til studieordningen

Juridisk Studienævn besluttede på møde den 13. august 2013 at ændre eksamen i Statsforfatningsret (grundrettigheder) på 2. semester fra en 5-timers skriftlig eksamen med ekstern censur til en 5-timers skriftlig eksamen som intern prøve.
Stk. 2. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. oktober 2013 at ændre eksamen i Formueret I på 1. semester fra en 5-timers skriftlig eksamen med ekstern censur til en skriftlig 5- timers intern prøve. Ændringen er kun gældende for efterårssemestret 2013.
Stk. 3. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 3. februar 2014 at ændre undervisningen i Civilproces på 3. semester, således at den studerende ikke skal udarbejde projekt, samt at eksamen ændres fra en projektprøve til en 3-timers skriftlig eksamen.
Stk. 4. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 3. september 2014, at faget EU-ret med projekt på 4. semester ændres til EU-ret, der afsluttes med 4-timers skriftlig eksamen. Studienævnet besluttede på samme møde, at navnet på faget ’Statsforfatningsret (grundrettigheder)’ ændres til ’Folkeret og statsforfatningsret (grundrettigheder)’.
Stk. 5. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har i november 2014 opdateret studieordningens henvisninger til gældende lovgivning og eksamensregler.
Stk. 6. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015 at uddybe § 16 vedrørende formål i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme for bacheloruddannelser.
Stk. 7. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015, at faget erhvervsregulering, der indfases på 5. semester i efteråret 2015, eksamineres ved en skriftlig 4 timers eksamen.
Stk. 8. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 5. oktober 2015, at bachelorprojekt på studiets 6. semester udarbejdes i gruppe med 2-3 studerende, der afsluttes med projektprøve. Ændringen er gældende for bachelorprojekter, der udarbejdes i foråret 2016 og fremefter.
Stk. 9. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 11. januar 2016, at der kan gennemføres intern censur ved sommereksamen 2016 i skriftlig Familieret og arveret, samt i forbindelse med enkelte mundtlige eksaminer (valgfag 6. semester og selskabsret) med henblik på ressourceudnyttelse (VIP og D-VIP).
Stk. 10. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har i juni 2016 opdateret studieordningens enkelte fagelementer med beskrivelser af mål og indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier og prøveform.
Stk. 11. Det Juridiske Studienævn besluttede på mødet den 15. august 2016 at ændre navnet på faget ”Erhvervsreguleringsret” til ”Markedsret” gældende pr. d.d.
Stk. 12. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 29. november 2016 at ændre eksamensformen i faget Selskabsret fra mundtlig eksamination til 3-timers skriftlig eksamination og bibeholde ekstern censur. Denne ændring er gældende for sommereksamen 2017.
Stk. 13. Det Juridiske Studienævn besluttede på sit møde den 1. november 2017 at foretage ændringer i faget selskabsret. Fagbeskrivelsen er tilrettet på baggrund af fagbeskrivelse, hvilket får betydning for afvikling af undervisningen samt eksamensformen, som bliver en kombination af mundtlig individuel eksamen og gruppevis eksamination på baggrund af synopsis. Eksamen afvikles med ekstern censur.
Stk. 14. Det Juridiske Studienævn besluttede på mødet den 1. december 2017 at ændre fagets navn fra Folkeret og Statsforfatningsret (Grundrettigheder) til Folkeret og Grundrettigheder.
Stk. 15. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 2. maj 2018 at ændre læringsmål, fagsammensætning og pensum i fagene Formueret II og Formueret III.
Stk. 16. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 27. august 2018 at bachelorprojektet udarbejdes enten individuelt eller i en gruppe. Ændringen gælder fra foråret 2019.
Stk. 17. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. oktober 2018 at ændre pensum i faget Selskabsret samt at ændre læringsmål og pensum i faget Markedsret.
Stk. 18. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. november 2018 at ændre læringsmål i faget Familieret og arveret.

Efter godkendelse af prodekanen for uddannelse, er følgende moduler i december 2018 med virkning fra foråret 2019 blevet ændret fra ekstern censur til intern censur:

• Forvaltningsret, 3. semester
• Formueret II, 4. semester
• Markedsret, 5. semester

Prodekanen for uddannelse har den 26. april 2019 godkendt, at bedømmelsesformen på den mundtlige eksamen i modulet "Formueret II" ændres fra intern censur til ekstern censur gældende fra og med sommereksamen 2019.

Prodekanen for uddannelse har den 25. september 2019 godkendt, at prøveformen på modulet "Formueret II" på 4. semester ændres. Prøven ændres fra at være to 10 ECTS prøver (hhv. en intern 5-timers skriftlig prøve og en ekstern mundtlig prøve) til at være én 20 ECTS intern 48-timers skriftlig prøve. Endvidere sammenlæses modulet ikke længere med erhvervsøkonomi-jura. Dispensationen er gældende fra foråret 2020.

Prodekanen for uddannelse har den 9. oktober 2019 annulleret dispensationen af 25. september 2019. Prodekanen har i stedet godkendt følgende prøveform på modulet "Formueret II": En skriftlig 48-timers eksamen med intern censur (10 ECTS) samt en mundtlig eksamen med ekstern censur (10 ECTS).

Prodekanen for uddannelsen har den 4. november 2019 godkendt tilføjelse af modulet "Projektorienteret forløb" under Specialiseringsfag på 6. semester.

Prodekanen for uddannelse har den 19. december 2019 godkendt, at følgende moduler ændrer censurform gældende fra foråret 2020:

• "Formueret I" - Den skriftlige eksamen ændrer censurform fra ekstern til intern censur
• "Strafferet og straffeproces" - Ændrer censurform fra ekstern til intern censur
• "Familieret og arveret" - Ændrer censurform fra ekstern til intern censur
• "Civilproces" - Ændrer censurform fra ekstern til intern censur
• "Formueret III" - Den skriftlige eksamen ændrer censurform fra ekstern til intern censur

Prodekanen for uddannelse har den 2. juni 2020 godkendt ændringer i læringsmålene i modulet "Forvaltningsret" gældende fra efteråret 2020.

Prodekanen for uddannelse har den 7. juni 2020 godkendt ændringer i læringsmålene i modulet "Formueret II" gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 10. juli 2020 godkendt ændringer i læringsmålene i modulet "Markedsret" gældende fra efteråret 2020.

Prodekanen for uddannelse har den 22. november 2020 godkendt en revision af modulet "Formueret II" gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 25. november 2020 godkendt en revision af modulet "Selskabsret" gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 29. januar 2021 godkendt, at modulet "Strafferet og straffeproces" ændrer prøveform fra en 5-timers skriftlig til en 4-timers skriftlig prøve gældende fra foråret 2021.