Med ændringer oktober 2013, september 2014, januar 2015, marts 2015, juni 2015, april 2016, september 2016, september 2017 og februar 2018 jf. studieordningens § 26. Sag nr. 2018-422-00363.
Stk. 2. Denne studieordning omfatter den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse 1.-6. semester på Aalborg Universitet. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer, samt bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Juridisk Studienævn
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps.
Optagelse på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse forudsætter en bestået adgangsgivende gymnasial eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx eller tilsvarende) samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav:
Stk. 2. Inden udgangen af første studieår (2. semester) skal den studerende have deltaget i alle eksamener, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøverne, for at kunne fortsætte på uddannelsen.
Stk. 3. De eksaminer, der er en del af førsteårsprøverne, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår (4. semester), for at kunne fortsætte på uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende på det tidspunkt har gennemført 3 eksamensforsøg.
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Commercial Law.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Uddannelsens formål
§ 16. Bacheloruddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige.
Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse.
Uddannelsens fag
Stk. 3. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse består af i alt 180 ECTS konstituerende fagelementer, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske (110 ECTS) og erhvervsøkonomiske fagelementer (50 ECTS), 10 ECTS omfatter et valgfag med erhvervsøkonomisk eller juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt.
Stk. 4. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 5. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver samt gruppeprojekter.
Stk. 6. Mål, indhold, læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte fag beskrives i § 18.
Bacheloren
Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver viden, kompetencer og metodiske færdigheder indenfor både de juridiske og erhvervsøkonomiske fagområders videnskabelige discipliner vedrørende forhold, som er af betydning for virksomheders, institutioners og organisationers daglige drift og beslutningstagen. Dette gælder både udadtil i relation til dispositioner over for andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og indadtil i relation til virksomheden, institutionen eller organisationens etablering, organisering, beslutningstagen, finansiering og beskatning. En bachelor i erhvervsjura giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer:
Viden
Færdigheder
Kompetencer
De obligatoriske juridiske fag udgør i alt 110 ECTS, fordelt på 16 fag. De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 50 ECTS, fordelt på 8 fag.
Stk. 2. De valgfrie juridiske eller økonomiske fag udgør 10 ECTS og vælges på 6. semester med henblik på specialisering.
Stk. 3. Et valgfag kan erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end erhvervsjurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfag, der skal erstattes, skal godkendes af studienævnsformanden.
Stk. 4. De udbudte valgfag fremgår af valgfagskataloget på studiets hjemmeside.
Stk. 5. Semesterplacering, fag, juridisk eller økonomisk vægtning, ECTS samt prøveform med censurform, fremgår af det følgende skema.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Juridisk metode
(BA-EJ-13-1) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Statsorganerne
(BA-EJ-13-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Aftaleret og erstatningsret
(BA-EJ-13-3) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | |||
2. Semester
| ||||||
Køberet og Obligationsret I
(BA-EJ-13-4) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Erhvervsøkonomisk modul
(BA-EJ-13-5) | Kursus | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Retsvidenskabsteori
(BA-EJ-13-6) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Forvaltningsret
(BA-EJ-13-7) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Økonomistyring
(BA-EJ-13-8) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Erhvervsstrafferet med grundlæggende proces
(BA-EJ-13-9) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
EU-ret
(BA-EJ-13-10) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Eksternt regnskab
(BA-EJ-13-11) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Statistik
(BA-EJ-13-12) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Videregående Formueret
(BA-EJ-13-16) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Grundlæggende skatteret
(BA-EJ-13-13) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Realisationsbeskatning
(BA-EJ-13-14) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Finansieringsteori
(BA-EJ-13-15) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Selskabsret
(BA-EJ-13-17) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Specialiseringsfag | Kursus | 10 | ||||
Bachelorprojekt
(BA-EJ-13-18) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Specialiseringsfag udgør alene en oversigt med udbuddet af moduler. Vær opmærksom på at alle fag ikke bliver oprettet.
Specialiseringsfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Praktisk Aftaleret
(BA-EJ-13-S1) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Ansættelsesret
(HA-JU-13-S1) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
Projektorienteret forløb
(BA-EJ-13-S52) | Projekt | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Der henvises til uddannelsens hjemmeside.
Denne studieordning er vedtaget af Juridisk Studienævn den 28. februar 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester af bacheloruddannelsen september 2013 eller senere.
Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt 1. semester tidligere end september 2013, kan fortsat følge den dagældende studieordning, STO HA.jur. 2010, med det forbehold, at der sidste gang afholdes prøver i forlængelse af et undervisningsforløb på 2. semester i sommeren 2013, 3. semester vinteren 2013, 4. semester i sommeren 2014, 5. semester vinteren 2014 og 6. semester sommeren 2015. Herefter er vedtaget en eksamensovergangsordning, der giver forsinkede studerende på STO HA.jur. 2010 mulighed for at afslutte bacheloruddannelsen, idet administrativ overflytning til STO 2013 ikke vil være mulig uden studietidsforlængelse. Således er fastsat:
2. semesters eksamener
3. semesters eksaminer
4. semesters eksaminer
5. semesters eksaminer
6. semesters eksaminer
§21
Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. oktober 2013 at ændre eksamen i Aftaleret og erstatningsret på 1. semester fra en 5-timers skriftlig eksamen med ekstern censur til en skriftlig 5-timers intern prøve. Ændringen er kun gældende for efterårssemestret 2013.
Stk. 2. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 3. september 2014 at ændre navnet på faget ’Strafferets- og processystemet’ på 4. semester til ’Erhvervsstrafferet med proces’. Studienævnet besluttede også, at EU-ret med projekt på 4. semester ændres til EU-ret, der afsluttes med 4 timers skriftlig eksamen. Endelig besluttede studienævnet at ændre eksamensformen i Økonomistyring på 3. semester fra 24 timers skriftlig eksamen til 4 timers skriftlig eksamen. Studienævnet har den 12. januar 2015 ændret § 10, stk. 2, således at der medvirker ekstern censor ved samtlige eksaminer, bortset fra eksamen i Juridisk metode og Retsvidenskabsteori. Studieordningens henvisninger til gældende lovgivning og eksamensregler blev samtidigt opdateret.
Stk. 3. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 12. januar 2015 at ændre eksamensformen i Statistik til en projektprøve samt en individuel 30 minutters skriftlig multiple choice eksamen med udgangspunkt i det udarbejdede projekt. Der gives én fælles karakter efter 7-trinsskalaen for det skriftlige projekt og en individuel for den skriftlige multiple choice prøve. Karaktererne vægtes sammen til én samlet med 2/3 vægt til det skriftlige projekt og 1/3 til den skriftlige multiple choice prøve - alene denne vil fremgå af eksamensbeviset.
Stk. 4. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015 at uddybe § 6 vedrørende formål i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme for bacheloruddannelser.
Stk. 5. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015, at der i forbindelse med indfasning af STO 2013 HA.jur. 5. og 6. semester fag i 2015/2016 flyttes rundt på fagene på de nævnte semestre i forhold til den oprindeligt vedtagne studieordning. Fagene Obligationsret II og Tings- og insolvensret slås sammen til faget Videregående formueret (10 ECTS), der eksamineres ved en 4 timers skriftlig prøve. Faget Realisationsbeskatning eksamineres fremadrettet ved en 2 timers skriftlig prøve. Faget Selskabsret, der indfases på 6. semester i foråret 2016, eksamineres ved en mundtlig prøve.
Stk. 6. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 5. oktober 2015, at bachelorprojekt på studiets 6. semester udarbejdes i gruppe med 2-3 studerende, der afsluttes med projektprøve. Ændringen er gældende for bachelorprojekter, der udarbejdes i F 2016 og fremefter.
Stk. 7. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 11. januar 2016, at der kan gennemføres intern censur ved sommereksamen 2016 med henblik på ressourceudnyttelse (VIP og D-VIP) på udvalgte offentligretlige og formueretlige fag. Fagene udvælges af Studienævnet i forbindelse med konkret eksamensplanlægning.
Stk. 8. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 29. november 2016 at ændre eksamensformen i faget Selskabsret fra mundtlig eksamination til 3-timers skriftlig eksamination og bibeholde ekstern censur. Denne ændring er gældende for sommereksamen 2017.
Stk. 9. Det Juridiske Studienævn besluttede på sit møde den 1. november 2017 at foretage ændringer i faget Selskabsret. Fagbeskrivelsen er tilrettet på baggrund af fagbeskrivelse, hvilket får betydning for afvikling af undervisningen samt eksamensformen som bliver en kombination af mundtlig individuel eksamen og gruppevis eksamination på baggrund af synopsis. Eksamen afvikles med ekstern censur.
Stk. 10. Det Juridiske Studienævn har besluttet at ændre læringsmål, pensum samt eksamensform i faget EU-ret gældende for foråret 2019 og fremadrettet.
Stk. 11. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 27. august 2018 at bachelorprojektet udarbejdes enten individuelt eller i en gruppe. Ændringen gælder fra foråret 2019.
Stk. 12. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. oktober 2018 at ændre pensum i faget Selskabsret.
Efter godkendelse af prodekanen for uddannelse, er følgende moduler i december 2018 med virkning fra foråret 2019 blevet ændret fra ekstern censur til intern censur:
Prodekanen for uddannelsen har den 4. november 2019 godkendt tilføjelse af modulet "Projektorienteret forløb" under Specialiseringsfag på 6. semester.
Prodekanen for uddannelse har den 10. juli 2020 godkendt en ændring af prøveformen i modulet "Formueret III" gældende fra efteråret 2020. Prøveformen er ændret fra "Skriftlig" til "Mundtlig".
Prodekanen for uddannelse har den 25. november 2020 godkendt en revision af modulet "Selskabsret" gældende fra foråret 2021.