Studieordning for Masteruddannelsen i IT, Softwarekonstruktion 2019

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Uddannelsen udbydes i it-vest samarbejdet af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i informationsteknologi, linjen i softwarekonstruktion ved Aalborg Universitet hører under Studienævn for Datalogi og Studienævn for Elektronik og IT.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Datalogi.

7: Adgangskrav

Generelle forhold:
Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøger har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Universitetet kan på uddannelsen optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Universitetet kan på enkeltfag/fagpakke optage ansøgere, der skønnes at have de nødvendige faglige forudsætninger til enkeltfaget/fagpakken (jvf. deltidsbekendtgørelsens §7).

Ansøger skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

Ønsker den studerende, at en valgfagspakke fra en anden linje end den linje, vedkommende er optaget på, skal indgå i uddannelsen, skal den studerende opfylde adgangskravene for denne.

Adgangskrav for linjen i softwarekonstruktion:
Adgang til linjen i softwarekonstruktion gives ved bacheloruddannelsen i datalogi, diplomuddannelsen i informationsteknologi (softwarekonstruktion), professionsbachelor i sw-udvikling, diplom i sw-udvikling med valgfag i kontraktbaseret programmering, IKT-ingeniør eller tilsvarende. Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang, under forudsætning af at ansøgeren kan dokumentere viden om og færdigheder til at arbejde med programmering i et moderne objektorienteret sprog, samtidige og distribuerede systemer, databaser, software test og verifikation, softwarearkitektur baseret på design patterns og frameworks, udviklingsmetoder og diskret matematik. Enkelte fagpakker kan forudsætte matematik på A-niveau.

Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger skal have beskæftiget sig med udvikling eller implementering af it eller undervisning i it.

Indskrivning
Indskrivning sker til den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt).

Dispensationsregler
Institutionen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Udvælgelse af ansøgere
Ved eventuel adgangsbegrænsning på en fagpakke indgår følgende kriterier i udvælgelsen blandt de kvalificerede ansøgere:

• ansøgere, der tidligere er optaget på masteruddannelsen og har gennemført andre fagpakker har første prioritet
• relevansen af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens erhvervserfaring inden for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens stillingsmæssige placering for fagpakkens emne

Merit og fleksibilitet
Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Mulighed for merit afgøres efter en faglig bedømmelse og godkendelse i studienævnet.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i informationsteknologi, softwarekonstruktion. Den engelske betegnelse er Master of Information Technology, Software Development.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er normeret til et årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, hvilket svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. en fagpakke vil normalt kunne gennemføres på et halv til et helt år og hele uddannelsen i løbet af to til tre år. Den maksimale uddannelsestid for en hel masteruddannelse er 6 år. Der kan efter faglig vurdering dispenseres fra tidsgrænsen.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- eller masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Masteruddannelsen i it har tre linjer: linjen i softwarekonstruktion, linjen i organisation og linjen i interaktionsdesign og multimedier. Det fælles og overordnede formål for alle tre linjer er at efter- og videreuddanne personer, der arbejder med it på professionelt plan, og som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante it-faglige områder. Uddannelsen kvalificerer den studerende til på et videnskabeligt grundlag at beskæftige sig med ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it inden for den faglige linje.

Masteruddannelsen i it giver den studerende kompetencer til selvstændigt at kunne arbejde med et bredt spektrum af informationsteknologiske problemstillinger, herunder:

Viden og forståelse

• Forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for den valgte linje
• Dyb forståelse for it-problemstillinger baseret på højeste internationale forskning inden for linjen
• Forståelse for teorier og metoder inden for linjen og evne til at reflektere over disses anvendelse i forbindelse med informationsteknologiske problemstillinger

Færdigheder til at

• planlægge, gennemføre og forestå ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it
• identificere, analysere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af relevante forskningsbaserede teorier og metoder fra den valgte linje eller tilgrænsende områder,
• vurdere relevansen af og anvende relevante teorier og metoder, der knytter sig til informationsteknologiske problemstillinger,
• vurdere og evaluere informationsteknologiens betydning for de sammenhænge, den anvendes i,

Kompetencer til at

• skabe og videreudvikle egen it-faglige profil med udgangspunkt i egen uddannelsesmæssige og professionelle baggrund,
• reflektere over og udvikle egen praksis i relation til ledelse, udvikling eller implementering af it,
• kommunikere om informationsteknologiske problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere,
• indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Den færdiguddannede master fra linje i sw-konstruktion behersker sw-konstruktion bredt og har på centrale områder inden for sw-konstruktion dybe tekniske kompetencer kombineret med overblik.

Stk 1: Viden og forståelse

Masteren har bred viden om sw-konstruktion og på centrale, udvalgte områder detaljeret viden om teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker til brug i forbindelse med udvikling af software baseret på højeste internationale forskning.

Masteren har viden om og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over og vurdere anvendeligheden af teknologier, metoder og teknikker i forbindelse med

• specifikation, design, konstruktion, analyse og verifikation af software
• samspil mellem teori, teknologi, metode og teknikker
• kvalitative og kvantitative egenskaber ved teknologierne
• anskuelse af teknologi i kontekst (fokus på anvendelser).

Stk. 2: Færdigheder og kompetencer

Linjen i softwarekonstruktion giver færdigheder og kompetence til selvstændigt, metodisk og systematisk at kunne arbejde med de discipliner, der indgår i konstruktion af software, herunder

• analysere datalogiske problemstillinger med anvendelse af modeller, ræsonnementer og repræsentationsmåder, der er karakteristiske for softwarekonstruktion
• specificere, designe, konstruere, analysere og verificere software samt integrere disse aktiviteter i en systematisk udviklingsproces
• anvende værktøjer og ressourcer i relation til konkrete teknologier
• redegøre for og anvende teorien bag teknologier til brug for konstruktion af software
• analysere og vurdere teknologiers muligheder og begrænsninger
• vurdere og integrere teknologier i relation til konkrete opgaver

Stk 3: Specialisering i it-sikkerhed

Den studerende kan på sw-konstruktionslinjen vælge at specialisere sig i it-sikkerhed.

Specialiseringen i it-sikkerhed giver en holistisk forståelse for it-sikkerhed og masteren har viden om og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over teorier, metoder, teknikker og værktøjer i forbindelse med netværkssikkerhed, sikker sw-udvikling eller kryptologi og har en dyb forståelse for områder af betydning for arbejdet med it-sikkerhed i organisationer som it-etik, it-jura og ledelse af it-sikkerhed.

I fagbilaget er angivet, hvilke fagpakker, der skal vælges for at opnå specialiseringen.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Struktur
Masteruddannelsen i it består af fire moduler: tre fagpakker og et masterprojekt. Hver fagpakke er på 15 ECTS-point (European Credit Transfer System) og består af op til tre enkeltfag af et omfang på 5, 10 eller 15 ECTS-point.

Stk. 2. Masteruddannelsen i it har tre linjer: ”softwarekonstruktion”, ”interaktionsdesign og multimedier” samt ”organisation”. To fagpakker skal gennemføres inden for linjen , hvilket konstituerer den obligatoriske del af uddannelsen i overensstemmelse med de specificerede kompetencer for linjen; den tredje fagpakke (valgfagpakke) kan vælges frit inden for uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som udarbejdes inden for linjen

Stk 4. Hvis der er valgt en specialisering, kan der være yderligere krav til obligatoriske fagpakker, og masterprojektet skal skrives på baggrund af specialiseringens fagpakker.

Stk. 4. Studienævnet har ansvaret for at sikre, at uddannelsen og dens fagpakker opfylder masteruddannelsens sammensætningskrav for linjen.

Undervisningsform
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af seminarer og e-læring.

Stk. 2. Gennem det teoretiske indhold i undervisningen tilegnes relevante kompetencer med det formål at styrke den enkeltes praksis. Indholdet af undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde, at det inddrager deltagernes praksiserfaringer.

18: Uddannelsesoversigt

Fagpakke:
Indlejret software til Real-time-og IoT-systemer/Embedded Software for Real-Time-and IoT-systems.

Mål:
Deltagere på fagpakken lærer principper for opbygning af software til tidskritiske indlejrede systemer, herunder indlejrede systemer i netværk, som kan indgå i en IoT løsning, så de kan redegøre for og anvende teorien.Relevante sprog, protokoller, og værktøjer introduceres, så deltagerne bliver i stand til at specificere, designe, konstruere, analysere og verificere software samt integrere disse aktiviteter i en systematisk udviklingsproces for pålideligt software til indlejrede systemer, der skal overholde tidskrav, og indgå i større (Inter-)netværk.

Målgruppe:
Softwareudviklere, der ønsker at forbedre deres kompetencer til at udvikle indlejret software.

Undervisningsform:
Undervisningen gennemføres i en kombination af netbaseret undervisning og seminarer.

Udbytte:
Viden:

• Deltagerne får viden om principper for udvikling af pålidelige programmer til tidskritiske anvendelser, viden om de specielle forhold for programmering op mod specialiseret hardware til indlejrede systemer, samt viden om netværk til indlejrede systemer.

Færdigheder:

• Deltagerne får færdighed i at udvikle og analysere programmer til enkeltstående og distribuerede indlejrede systemer. Herunder kendskab til relevante programudviklingsværktøjer.

Kompetencer:

• Deltagerne vil efter gennemført fagpakke være i stand til at designe og realisere pålidelige programløsninger til indlejrede systemer.

Opbygning:
Fagpakken består af tre enkeltfag, der dækker henholdsvis real-time programmering, hardware/software-grænseflader og arkitekturer og indlejrede systemer i netværk.

Øvrige bestemmelser:
De tidligere udbudte fagpakker: Distribuerede Realtidssystemer og Indlejret software til sandtidssystemer kan ikke indgå sammen med denne fagpakke i en studerendes master studieprogram.

Fagpakke:
Database design, udvikling og optimering/Database Design, Development and Optimization

Mål:
Fagpakkens mål er at give de studerende et solidt kendskab til de teknologier og teorier, der ligger bag de database systemer, der anvendes til at gemme data fra f.eks. administrative systemer og web applikationer. Herunder anvendelse af avancerede teknologier til at gemme og forespørge på komplekse data f.eks. geodata (spatielle data), XML, og tekst.

Med udgangspunkt i den relationelle datamodel og den tilhørende standard SQL skal de studerende lære, hvad et godt database design er. Dette skal gøre de studerende i stand til i praksis at kunne implementere, bruge og vedligeholde en database. De studerende skal kunne lave avancerede udtræk fra en database f.eks. til afrapportering og de skal kunne ændre databasens indhold, begge dele vha. spørgesproget SQL. De studerende skal lære principperne for, hvorledes et database management system (DBMS) er opbygget for at kunne tune forespørgsler.

Den relationelle data model er i dag udvidet til en objekt-relationel database model, der gør det muligt at gemme og forespørge på komplekse data typer. De studerende skal lære at anvende komplekse data typer for geo-, tids- og XML-data. Herudover skal de studerende lære at design og implementere nye bruger-definerede data typer vha. såkaldte stored procedures.

Indhold:
Databaseteknologi anvendes i en bred vifte af softwaresystemer og mængden af data, der gemmes synes at være evigt voksende. Det er derfor væsentligt i dag at være i stand til at bygge softwaresystemer, der kan håndtere mange opdateringer og forespørgsler fra mange samtidige brugere.

Databaser har en stærk tendens til at forblive i drift i mange flere år end først planlagt. Herudover tilgås en database ofte fra en langt række softwaresystemer.  Det er derfor væsentligt, at designet af en database er godt fra begyndelsen. Et godt design skaber grundlaget for at en database kan afvikle forespørgsler effektivt og at databasen kan vedligeholdes uden at softwaresystemerne, der benytter databasen, skal omskrives.

Relationelle database management systemer (RDBMSer) er grundlaget for langt de fleste databaser i dag. Disse systemer er skræddersyet til at håndtere basale data typer som strenge, tal og datoer. Mange softwaresystemer har brug for mere avancerede data typer til f.eks. geodata som det kendes fra Google Maps og Microsoft Virtual Earth. De avancerede data typer er derfor blevet tilføjet til en række RDBMSer. Brugen af de avancerede data typer gør det muligt at flytte logik (programkode) ind i selve DBMSen i form af såkaldte stored procedures.

Fagpakken dækker:

• Design af relationelle database således disse let kan vedligeholdes
• Grundlæggende og avancerede forespørgsler med et specielt fokus på SQL
• Optimering af forespørgsler, herunder fysisk database design såsom indeksstrukturer og brug af disse.
• Design og implementation af stored procedures og triggers
• Design og brug af avancerede data typer i et objekt-relationelt database management system (ORDBMS). Herunder data typer til XML dokumenter, geodata, tidsdata (temporal data), samt bruger-definerede data.

Øvrige bestemmelser:
Fagpakken Databaseteknologi – effektiv håndtering af store datamængder kan ikke indgå sammen med denne fagpakke i en studerendes master studieprogram.

Fagpakke:
Business intelligence: analyse af store databaser/Business Intelligence: analyzing large databases

Mål:
Den studerende opnår viden om og praktisk erfaring med anvendelser af Business Intelligence (BI), dvs. teknikker til analyse af store datamængder. Dette inkluderer data warehousing, On-Line Analytical Processing (OLAP) og data mining. Den studerende får et dybt kendskab til BI-teknologier og bliver i stand til at designe og udvikle komplette BI-løsninger.

Viden:
Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker inden for følgende områder:

Data Warehousing, herunder
• Integration af mange datakilder
• Data warehouse arkitektur
• Opbygning af et data warehouse: Extract, Transform, Load (ETL)
• Data warehouse værktøjer

Multidimensionelle databaser, herunder
• Grundlæggende multidimensionel modellering
• Håndtering af ændringer i dimensioner
• Avanceret multidimensionel modellering
• Brug af aggregater til performanceoptimering
• Indeksering af multidimensionelle databaser, herunder bitmap index

On-line Analytical Processing (OLAP), herunder
• OLAP queries
• OLAP implementation: ROLAP/MOLAP/HOLAP
• OLAP værktøjer
• Design og brug af slutbrugerapplikationer

Vidensopdagelse i databaser, inkl. præprocessering

Fundamentale data mining metoder, herunder
• Associeringsregler (association rules), finder f.eks. samkøbsmønstre
• Sekventielle mønstre (sequential patterns), finder f.eks. mønstre over tid
• Gruppering af dataobjekter (clustering), finder f.eks. kundegrupper 

Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner

Færdigheder:
Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger i praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i. Konkret forventes det at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• At designe et data warehouse vha. multidimensionel modellering
• At implementere data warehouse designet vha. såvel relationel (ROLAP) som multidimensionel (MOLAP) teknologi.
• At integrere data fra flere forskellige databaser
• At designe og implementere programmel til opbygning af data warehouse (ETL)
• At analysere data warehouset vha. On-Line Analytical Processing (OLAP) værktøjer
• At optimere performance i data warehouset
• At forberede data til data mining (præprocessering)
• At forstå og anvende en række data mining metoder til vidensopdagelse i store databaser
• At forstå og sammenligne algoritmerne bag forskellige data mining metoder

Kompetencer:
Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne, kommunikere om problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere, indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• At træffe informerede valg omkring data warehouse-arkitektur, data warehouse-modellering og teknikker til dataintegration
• At vælge den rigtige type data mining metode til en given problemstilling, at parametrisere data mining algoritmer til et givent datasæt og at analysere data mining resultater
• At designe og udvikle et komplet business intelligence system for en kompleks, realistisk problemstilling

Indhold:
Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag. Det første enkeltfag dækker grundlæggende data warehousing, multidimensionelle databaser og OLAP. Det andet enkeltfag dækker grundlæggende data mining. Det tredje enkeltfag dækker avancerede emner i forlængelse af de to første enkeltfag.

Undervisnings- og arbejdsformer:
Undervisningen består i hvert af de to første enkeltfag af tre seminardage med kombinerede forelæsninger og øvelsessessioner (både med brug af computer og blyant og papir). Mellem seminarerne læser den studerende faglitteratur og laver øvelser/opgaver. Desuden udarbejder de studerende i grupper et miniprojekt til en realistisk problemstilling. I det tredje enkeltfag anvendes tilsvarende undervisnings- og arbejdsformer, men en af seminardagene kan af underviserne erstattes af en anden arbejdsform, f.eks. udarbejdelse af en løsning til en større og kompleks opgave eller studenterpræsentationer af relevante emner og opgaver.

Anbefalede forudsætninger:
Deltagerne bør være gode til engelsk, da litteraturen er på engelsk, og undervisningssproget kan være engelsk.
Undervisningen er tilrettelagt efter, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til algoritmer og datastrukturer samt fortrolighed med et programmeringssprog som f.eks. C, C#, Java, Pascal, Perl, PHP, Python eller Visual Basic.
Der forudsættes kendskab til databasesystemer svarende til, hvad der opnås i enkeltfaget ”Databasemanagementsystemer” i fagpakken ”Database design, udvikling og optimering.”

Ønskede forudsætninger:
Erfaring med selvstændig installation og brug af større tekniske programpakker er en meget ønskelig forudsætning.

Fagpakke: Data Science & Big Data/Data Science & Big Data

Mål:
Den studerende opnår viden om og praktisk erfaring med data science og Big Data. Dette inkluderer data science-begreber, basale statistiske metoder og værktøjer, konkrete Big Data-eksempler, data mining og machine learning metoder og værktøjer til Big Data samt skalering på en distribueret platform. Den studerende får et dybt kendskab til teknologierne og bliver i stand til at designe og udvikle komplette, avancerede Big Data-løsninger.

Viden:
Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, metoder, teknikker og værktøjer inden for følgende områder:

Introduktion til data science: begreber, konkrete Big Data-eksempler, muligheder og begrænsninger

Statistisk dataanalyse

• Indlæsning, præprocessering og rensning af data
• Udforskning af data
• Brug af statistikværktøjer

Data mining og machine learning metoder til Big Data

• Prædiktive metoder såsom regression og klassifikation
• Deskriptive metoder såsom gruppering af dataobjekter (clustering)
• Regulariseringsmetoder til behandling af højdimensionelle data.

Big Data-skalering

• Principper, modeller og platforme
• Opsamling, lagring og processering af Big Data
• Data mining på Big Data

Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner

Færdigheder:
Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete Big Data-problemstillinger. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i. Konkret forventes det at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• At bruge et statistisk værktøj i undersøgelser af større datasæt.

• At forstå, udvælge, anvende og evt. kombinere en række data mining og machine learning metoder til vidensopdagelse i både ustrukturerede og strukturerede Big Data-eksempler.
• At designe og implementere et avanceret Big Data-system
• At skalere det implementerede system på en distribueret platform

Kompetencer:
Den studerende skal kunne reflektere over metoder, teknikker, teknologier og resultater for et givet Big Data-system samt hvordan disse kan anvendes i praksis, herunder

• Træffe informerede valg omkring statistiske metoder
• Træffe informerede valg omkring anvendelse af avancerede data mining og machine learning teknikker og parametrisering af disse for et konkret Big Data-eksempel
• Træffe informerede valg omkring avancerede Big Data-teknologier
• Designe og udvikle et komplet Big Data-system for en kompleks, realistisk problemstilling
• Formidle og diskutere løsningerne med fagfæller og ikke-specialister

Indhold:
Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag. Det første enkeltfag dækker grundlæggende data science og statistisk dataanalyse. Det andet enkeltfag dækker data mining og machine learning teknikker for Big Data. Det tredje enkeltfag dækker skalering i forlængelse af de to første enkeltfag.

Undervisnings- og arbejdsformer:
Undervisningen består i hvert enkeltfag af tre seminardage med kombinerede forelæsninger og øvelsessessioner. Mellem seminarerne læser den studerende faglitteratur og laver øvelser/opgaver. Desuden udarbejder de studerende i grupper et miniprojekt til en realistisk problemstilling.

Forudsætninger:
Deltagerne skal være gode til engelsk, da litteraturen er på engelsk, og undervisningssproget kan være engelsk.
Deltagerne skal have en matematisk baggrundsviden med kendskab til bl.a. vektor-, matrix- og differentialregning svarende til, hvad man opnår på A-niveau på STX.
Undervisningen er tilrettelagt efter, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til algoritmer og datastrukturer samt fortrolighed med et moderne programmeringssprog.

Ønskede forudsætninger:
Erfaring med selvstændig installation og brug af større tekniske programpakker er en meget ønskelig forudsætning.

Fagpakke: Netværkssikkerhed/Network Security

Mål:
Fagpakken har som mål at give de studerende en solid faglig baggrund indenfor netværkssikkerhed. Gennem kombination af teoreti og praksis bringes den studerende i stand til at forstå, analysere og løse konkrete problemstillinger indenfor netværkssikkerhed.

Der er tale om en teknisk fagpakke, men der forudsættes kun begrænset teoretisk viden som baggrund for fagpakken. Dermed henvender fagpakken sig f.eks. til systemadministratorer, IT-sikkerhedsansvarlige, IT-sikkerhedskonsulenter og IT-revisorer. Fagpakken kan også med fordel følges af  systemdesignere og systemudviklere med henblik på design af sikre systemer.

Indhold:
Fagpakken er bygget op af 3 enkeltfag. Det første enkeltfag giver en omfattende introduktion til netværksovervågning og netværkssikkerhed, hvilket giver den studerende en god teoretisk ballast i fht at forstå og analysere forskellige typer angreb. Andet enkeltfag går i dybden med indsamling og analyse af netværkstrafik, og inkluderer både praktiske og teoretiske aspekter. I det tredje enkeltfag får den studerende mulighed for i praksis at afprøve både angrebs- og forsvarsstrategier i et kontrolleret miljø, samt efterfølgende analysere og evaluere på de opsamlede data.

Viden:
Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker inden for følgende områder:

• Internetarkitektur
• Hvordan forskellige netværksprotokoller opfører sig, herunder viden om hvordan der kan skelnes mellem ondsindet og almindelig netværksaktivitet.
• De vigtigste netværksbaserede sikkerhedstrusler, herunder botnets
• De vigtigste motivationsfaktorer bag cyberkriminalitet
• Sikkerhedsprotokoller, trådløs sikkerhed og kryptografi
• Sikkerhedsudfordringer ved opsætning af netværk, herunder netværksudstyr og konfigurationer.
• Systemer til at detektere og forhindre netværks-baserede angreb
• Malware, især med henblik på netværksbaseret detektion
• Etiske og juridiske aspekter i forbindelse med malware og netværkssikkerhed.

Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner

Færdigheder:
Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger i praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i. Konkret forventes det at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at:

• Konfigurere og operere sikrede testmiljøer
• Forståelse for TCP/IP og færdigheder i at forstå og fortolke almindelige TCP/IP trafikmønstre inkl. DNS-trafik.
• Forståelse for de vigtigste metoder til analyse af netværkstrafik
• Anvende udvalgte værktøjer til at angribe og forsvare netværksudstyr, herunder netværksinfrastruktur.

Kompetencer:
Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne, kommunikere om problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere, indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at:

• Forstå og anvende teknikker til netværksovervågning, herunder være i stand til at indsamle og forstå netværkstrafikdata særligt med henblik på at detektere tilstedeværelsen af malware.
• Ud fra en konkret problemstilling af foretage en kvalificeret vurdering af hvilke værktøjer der kan anvendes til at indsamle og analysere netværkstrafik.
• Demonstrere en solid forståelse af netværksbaserede trusler og angrebsteknikker, og være i stand til at analysere og vurdere sådanne.

Forudsætninger:
Grundlæggende viden om computernetværk, herunder TCP/IP og OSI modellen. For studerende, der ikke opfylder denne forudsætning vil der bliver stillet supplerende online undervisningsmateriale til rådighed.

Fagpakke:
Databaser for undervisere/Databases for teachers

Mål:
Databaser anvendes til at gemme og forespørge på vidt forskellige typer af data. Datasættene kan have stor variation i størrelse og i kompleksitet. I denne fagpakke lærer den studerende at forstå og anvende relationelle databaser og forespørgselssproget SQL på forskellige datasæt.

Fagpakkens mål er, at deltagerne opnår de nødvendige kompetencer til at gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb vedrørende gymnasiefaget informatik med et hovedfokus på datahåndtering (data management). Herudover introducerer og anvender fagpakken grundlæggende programmeringsteknikker med et udgangspunkt i standardsproget SQL.

Faglige kompetencer:
At forstå grundlæggende begreber og teorier inden for databaser i relation til undervisning.

Praksisorienterede kompetencer: At benytte centrale teorier, teknikker og teknologier inden for data management til at løse grundlæggende problemstillinger relateret til at gemme og forespørge på større og komplekst sammensatte datasæt. Sammenlignet med et typisk introducerende databasekursus på universitetsniveau er fordelingen mellem teori og praksis cirka 50%/50%. Dette betyder, at der er et betydeligt fokus i fagpakken på at i praksis at kunne anvende databaseteknologi.

Undervisningskompetencer: At planlægge, gennemføre, evaluere og videreudvikle undervisningsforløb inden for datahåndtering med relationelle databaser. Herudover at kunne opbygge et repertoire af praktiske IT-øvelser baseret på rigtige datasæt af forskellig størrelse og kompleksitet.

Forudsætning:
Der optages max. 24 studerende på et hold.

Øvrige bestemmelser:
Fagpakken 1.11 Database design, udvikling og optimering, kan ikke indgå sammen med denne fagpakke (1.24) i en studerendes master studieprogram.

Målgruppe:
Fagpakken henvender sig til nuværende eller kommende undervisere i faget informatik på STX/HTX/HF/HHX/EUX, på professionshøjskoler og på EUD.

Fagpakke: Masterprojekt på linjen i sw-konstruktion/Master’s Thesis

15 ECTS

Samlet eksamensbevis for masteruddannelsen udskrives af den institution, hvor den studerende har gennemført masterprojektet.

19: Henvisninger til uddybende information

Generelt:

Der henvises i øvrigt til IT-Vests hjemmeside, hvor der kan findes yderligere information om fagpakker og enkeltfag.

Specielt for masterprojektet:

Målbeskrivelse
Ved udarbejdelse af masterprojektet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for linjen.

Gennemførelse
Masterprojektet gennemføres under vejledning. Et masterprojekt har et omfang på 15 ECTS og dermed normalt en varighed på mellem et halvt og et helt år. Projektet kan gennemføres i grupper (maksimalt tre personer). Ved starten på masterprojektet aftaler vejleder og studerende i fællesskab emneområde, titel samt tidspunkt for aflevering med videre. Masterprojektet kan efter aftale afvikles på fuld tid.

 Eksamensform, censur og bedømmelse
Masterprojektet består af et skriftligt arbejde og en mundtlig prøve af 45 minutters varighed (pr. person i gruppen).

Prøven for masterprojektet er ekstern og bedømmes individuelt efter den gældende karakterskala (der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige prøve). Vejleder fungerer som eksaminator.

Masterprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af masterprojektet. I bedømmelsen af det skriftlige arbejde indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne; til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges der vægt på ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

21: Ændringer til studieordningen

Juni 2019: tilføjelse af fagpakken Databaser for undervisere samt opdatering af udbudsoversigt