Studieordning for masteruddannelsen i Sundhedsinformatik 2019
1: Forord
I medfør af lovbekendtgørelse 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 2. juli 2018 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Masteruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
5: Studienævnstilhørsforhold
Masteruddannelsen hører under Studienævn for Sundhed og Teknologi.
6: Censorkorpstilhørsforhold
Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro).
7: Adgangskrav
Optagelse på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik forudsætter en relevant bachelor, professionsbachelor, diplom- eller kandidatuddannelse suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der kan afholdes en optagelsesprøve for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i sundhedsinformatik. Den engelske betegnelse er Master of Information Technology in Health Informatics.
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- eller masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
11: Dispensationer
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
13: Regler om skriftlige opgaver
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
Følgende kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbevis efter gennemførelse af Master i Sundhedsinformatik:
- En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
- Masteren kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
Viden
Vidensfeltet
En master i Sundhedsinformatik har viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret på international forskning inden for følgende sundhedsinformatiske områder:
- Typer og kvalitet af af kliniske data
- Kvalitetssikring
- Patient og borgerperspektiver - herunder patientsikkerhed
- Typer og implementering af sundhedsinformatiske systemer og teknologier
- Sundhedsvæsenets organisation og ledelse - herunder ledelse af teknologi implementering og ledelse af forandringsprocesser
Forståelses- og refleksionsniveauet
En master i Sundhedsinformatik kan identificere, analysere og forholde sig kritisk til teori, videnskabelige metoder, problemstilinger og praksis inden for det sundhedsinformatiske område.
Færdigheder
Typen af færdigheder
En master i Sundhedsinformatik kan udvælge, bearbejde og evaluere komplekse informatiske problemstillinger og informationsteknologiske systemer anvendt i sundhedsvæsenet ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient-/borgerperspektiv ved anvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber, herunder informationsindsamling og -behandling.
En master i Sundhedsinformatik kan tilegne sig teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i forhold til kvalitetssikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, samt patientperspektiver.
Vurdering og beslutning
En master i Sundhedsinformatik kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag med inddragelse af organisatoriske begrænsninger samt informationsteknologiske, etiske og samfundsmæssige implikationer.
Formidling
En master i Sundhedsinformatik kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering.
Kompetencer
Handlingsrummet
En master i Sundhedsinformatik kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sundhedsinformatiske sammenhænge (hos fx leverandører, regioner og kommuner eller i samspil med patienter og borgere).
Samarbejde og ansvar
En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundheds- og it-professionelle (hos fx leverandører, regioner og kommuner).
En master i Sundhedsinformatik kan indgå i såvel udviklings- som implementeringssituationer og påtage sig professionelt ansvar.
En master i Sundhedsinformatik skal endvidere kunne samarbejde med patienter/borgere om konkrete it-løsninger.
Læring
En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring ift. at tilegne sig og vurdere viden, der er relevant i et sundhedsinformatisk perspektiv.
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point (1 ECTS regnes for 30 arbejdstimer). Modulet afsluttes med en eksamen indenfor bestemte eksamensterminer. Eksamensformen er angivet i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, tværfaglige og problemorienterede tilgange og tilrettelægges ud fra nedenstående arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
- Forelæsninger
- Projektarbejde
- Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- Laboratorieøvelser
- Faglig refleksion
- Selvstudie
- Fjernundervising
Undervisningen organiseres dels som individuelt kursusarbejde, dels som projektarbejde i grupper. Undervisningen afvikles bl.a. igennem en række planlagte seminarer i løbet af semestrene.
Ved kursusarbejdet sikres den faglige bredde. I kurserne bliver de studerende konfronteret med forskellige typer af anvendelser af informatik i sundhedssektoren (fx i ledelsesmæssige, administrative, kliniske og patientmæssige sammenhænge). Kursusarbejdet vil også omfatte generelle teorier og metoder, der anvendes inden for sundhedsinformatik eller som er tæt knyttet til sundhedsinformatik.
Projektarbejdet skal sikre den faglige dybde. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, der typisk vil have sammenhæng med deltagernes daglige arbejde. Kravene til og temaet for projektarbejdet er fastlagt i studieordningens projektmoduler. Projektarbejdet afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning opøves forståelse, refleksion og en videnskabelig tankegang, hvor sundhedsinformatiske problememer relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Metoder og teorier fra kurserne omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder i projektarbejdet, herunder videnssøgning, kritisk artikel-/litteraturlæsning, videnskabelig kommunikation (mundtlig og skriftlig formidling), refleksion over fagområdet, identificering af eget læringsbehov og vurdering samt diskussion af projektets resultater. Projektarbejdet styrker desuden den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde og i en professionel tilgang til komplekse informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, ledelsesmæssige forhold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis.
18: Uddannelsesoversigt
Udbydes som:
| |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
| Introduktion til sundheds- og velfærdsinformatisk projektarbejde | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
| Velfærds- og sundhedsinformatik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
| Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
2. Semester
| |||||
| Sundheds- og velfærdsinformatik i et analyseperspektiv | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
| Usability og evaluering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
3. Semester
| |||||
| Anvendelse af sundheds- og velfærdsøkonomiske analyser i offentlig administration | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
| Brugerdreven innovation i sundheds- og velfærdsinformatik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
| Kvalitetsudvikling og ledelse i sundhedsektoren | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
4. Semester
| |||||
| Masterprojekt: Sundheds- og velfærdsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
19: Henvisninger til uddybende information
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september 2019.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2013, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.