Studieordning for Masteruddannelsen i IT, interaktionsdesign og multimedier 2017

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 2. juli 2018 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Uddannelsen udbydes i it-vest samarbejdet af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i IT, linjen it, interaktionsdesign og multimedier ved Aalborg Universitet hører under Studienævn for Kommunikation & Digitale Medier (KDM).

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Information Studies and Interactive Media Studies.

7: Adgangskrav

Generelle forhold

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøger har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Universitetet kan på uddannelsen optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Universitetet kan på enkeltfag/fagpakke optage ansøgere, der skønnes at have de nødvendige faglige forudsætninger til enkeltfaget/fagpakken (jvf. deltidsbekendtgørelsens §7).

Ansøger skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

Ønsker den studerende, at en valgfagspakke fra en anden linje end den linje, vedkommende er optaget på, skal indgå i uddannelsen, skal den studerende opfylde adgangskravene for denne.

Adgangskrav for linjen i softwarekonstruktion

Adgang til linjen i interaktionsdesign og multimedier gives ved bacheloruddannelsen i datalogi, bache-loruddannelsen i informationsvidenskab, bacheloruddannelsen i multimedier, professionsbachelor eller di-plom i sw-udvikling og webudvikling eller tilsvarende. Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang, under forudsætning af at ansøgeren har grundlæggende indsigt i og forståelse af forholdet mellem bruger og multimediesystem samt et basalt kendskab til interaktionsdesign. Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger skal have beskæftiget sig med udvikling eller implementering af it eller undervisning i it.

Indskrivning
Indskrivning sker til den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt).

Dispensationsregler
Institutionen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Udvælgelse af ansøgere
Ved eventuel adgangsbegrænsning på en fagpakke indgår følgende kriterier i udvælgelsen blandt de kvalificerede ansøgere:

• ansøgere, der tidligere er optaget på masteruddannelsen og har gennemført andre fagpakker har første prioritet
• relevansen af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens erhvervserfaring inden for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens stillingsmæssige placering for fagpakkens emne

Merit og fleksibilitet
Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Mulighed for merit afgøres efter en faglig bedømmelse og godkendelse i studienævnet.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Den, der har bestået uddannelsen, har ret til at betegne sig ”Master i it, interaktionsdesign og multimedier”. På engelsk anvendes titlen ”Master of IT, Interaction Design and Multimedia”.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er normeret til et årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, hvilket svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. en fagpakke vil normalt kunne gennemføres på et halv til et helt år og hele uddannelsen i løbet af to til tre år. Den maksimale uddannelsestid for en hel masteruddannelse er 6 år. Der kan efter faglig vurdering dispenseres fra tidsgrænsen.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- eller masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Masteruddannelsen i it har tre linjer: linjen i softwarekonstruktion, linjen i organisation og linjen i interaktionsdesign og multimedier. Det fælles og overordnede formål for alle tre linjer er at efter- og videreuddanne personer, der arbejder med it på professionelt plan, og som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante it-faglige områder. Uddannelsen kvalificerer den studerende til på et videnskabeligt grundlag at beskæftige sig med ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it inden for den faglige linje.

Masteruddannelsen i it giver den studerende kompetencer til selvstændigt at kunne arbejde med et bredt spektrum af informationsteknologiske problemstillinger, herunder:

Viden og forståelse

• Forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for den valgte linje
• Dyb forståelse for it-problemstillinger baseret på højeste internationale forskning inden for linjen
• Forståelse for teorier og metoder inden for linjen og evne til at reflektere over disses anvendelse i forbindelse med informationsteknologiske problemstillinger

Færdigheder til at

• planlægge, gennemføre og forestå ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it
• identificere, analysere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af relevante forskningsbaserede teorier og metoder fra den valgte linje eller tilgrænsende områder,
• vurdere relevansen af og anvende relevante teorier og metoder, der knytter sig til informationsteknologiske problemstillinger,
• vurdere og evaluere informationsteknologiens betydning for de sammenhænge, den anvendes i,

Kompetencer til at

• skabe og videreudvikle egen it-faglige profil med udgangspunkt i egen uddannelsesmæssige og professionelle baggrund,
• reflektere over og udvikle egen praksis i relation til ledelse, udvikling eller implementering af it,
• kommunikere om informationsteknologiske problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere,
• indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Den færdiguddannede master fra linjen i interaktionsdesign og multimedier behersker interaktionsdesign bredt og har på centrale områder inden for interaktionsdesign og multimedier dybe teoretiske og praktiske kompetencer kombineret med overblik.

Viden og forståelse
Masteren har bred viden og på centrale, udvalget områder detaljeret viden om teorier, metoder, teknikker og værktøjer til at varetage interaktionsdesign i forbindelse med vurdering, udvikling og implementering af it eller undervisning i it baseret på højeste internationale forskning, herunder

• identifikation, beskrivelse og analyse af interaktive systemer og produkter
• planlægning, realisering og afprøvning af disse
• samspillet mellem produkt, proces og teknik – teori, metoder og teknologi
• funktionelle, mediemæssige, æstetiske og symbolske kvaliteter
• anskuelse af interaktionsdesign i forhold til brugssituation.

Hver af linjens fagpakker dækker et obligatorisk indhold i forhold til brugeroplevelser og forholdet mellem bruger og it-system.

Færdigheder og kompetencer
Linjen i interaktionsdesign og multimedier giver færdighed og kompetence til selvstændigt og metodisk at arbejde med de emneområder, der indgår i undervisning i samt udvikling eller implementering af interaktive systemer og produkter, herunder

• analyse og vurdering af interaktionsformers og multimediers kvaliteter, muligheder og begrænsnin-ger
• vurdering af metoder og teknikker til udvikling og implementering af forskellige typer af interaktions-former og multimedier
• udvikling og realisering af interaktive systemer og produkter under anvendelse af forskellige typer af interaktion.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Struktur
Masteruddannelsen i it består af fire moduler: tre fagpakker og et masterprojekt. Hver fagpakke er på 15 ECTS-point (European Credit Transfer System) og består af op til tre enkeltfag af et omfang på 5, 10 eller 15 ECTS-point.

Masteruddannelsen i it har tre linjer: ”softwarekonstruktion”, ”interaktionsdesign og multimedier” samt ”organisation”. To fagpakker skal gennemføres inden for linjen , hvilket konstituerer den obligatoriske del af uddannelsen i overensstemmelse med de specificerede kompetencer for linjen; den tredje fagpakke (valgfagpakke) kan vælges frit inden for uddannelsen.

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som udarbejdes inden for linjen

Hvis der er valgt en specialisering, kan der være yderligere krav til obligatoriske fagpakker, og masterprojektet skal skrives på baggrund af specialiseringens fagpakker.

Studienævnet har ansvaret for at sikre, at uddannelsen og dens fagpakker opfylder masteruddannelsens sammensætningskrav for linjen.

Undervisningsform
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af seminarer og e-læring.

Gennem det teoretiske indhold i undervisningen tilegnes relevante kompetencer med det formål at styrke den enkeltes praksis. Indholdet af undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde, at det inddrager deltagernes praksiserfaringer.

Generelle eksamensbestemmelser

En fagpakke består af et antal enkeltfag, der hver afsluttes med en prøve. Hver prøve bestås for sig. De enkelte prøvers formål og eksamensform er beskrevet i studieordningens fagbilag. Beståede prøver kan ikke tages om.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) ved institutio-nen, eller af eksaminator(er) og censor(er) udpeget af institutionen blandt lærerne på universitetet eller uni-versiteter med samme uddannelse. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censo-rer, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter gældende karakterskala eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 anslag. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrati-oner.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Ved indskrivning af en studerende til et enkeltfag eller en fagpakke er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne hørende til det pågældende enkeltfag eller fagpakke. Den institution, der ud-byder faget fastsætter en frist for rettidig framelding til faget og orienterer den studerende om fristen.

Studerende der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne eller som har været forhindret i at deltage på grund af sygdom, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Har den studerende ikke bestået en omprøve eller sygeprøve, som afholdes efter reglerne i stk 7, skal den studerende have mulighed for at deltage i en omprøve inden 6 måneder.

18: Uddannelsesoversigt

Fagpakke: User Experience Design

Mål
Fagpakken giver deltagerne teoretisk viden, metodisk indsigt og praktiske færdigheder til at arbejde professionelt og systematisk med design og evaluering af brugersiden og brugeroplevelsen af it-produkter og –systemer. Målet er at designe digitale produkter og systemer, der skiller sig ud, og som brugerne selv vil opsøge og har lyst til at vende tilbage til.

Fagpakken henvender sig til it-produkt- og service-udviklere og designere, der ønsker at tilføje brugeroplevelse til deres produkter og services.

Gennem fagpakken opnår deltagerne:

• viden om oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign
• viden om it-baserede oplevelsesteknologier
• viden om design og evaluering af brugeroplevelser
• velbegrundet forståelse af, hvordan oplevelser tilvejebringes og kan understøttes digitalt
• velbegrundet forståelse af, hvilken betydning teknologisk understøttede oplevelser har for den enkelte og for samfundet

Gennem fagpakken opnår deltagerne kompetencer til:

• at tilrettelægge, realisere og evaluere design og test af oplevelsesorienterede digitale produkter
• at identificere områder, hvor digitalt understøttede oplevelser vil være hensigtsmæssige, realisable og rentable
• selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne formulere, evaluere og analysere problemstillinger i relation til afprøvningen oplevelsesdesign samt tage stilling til brugbarheden af metoder inden for markedsdreven og brugerdreven innovation i forhold til oplevelsesdesign
• kritisk og refleksivt at tage stilling til den æstetiske udformning, praktiske og økonomiske konsekvenser samt det individuelle og sociale brugermæssige udbytte af digitale oplevelsesprodukter

Gennem fagpakken opnår deltagerne færdigheder i:

• selvstændigt, systematisk og kritisk at tilegne sig og anvende teori og metode knyttet til oplevelsesøkonomi og design af brugeroplevelser
• selvstændigt, systematisk og kritisk at formulere og gennem anvendelse af videnskabelig metode analysere problemstillinger i forhold til design, implementering og evaluering af digitalt understøttede oplevelsesprodukter og bruger-oplevelser
• at kunne tilrettelægge og organisere designprocesser såvel som test- og evalueringsprocesser af digitalt understøttede oplevelsesprodukter og bruger-oplevelser
• at kommunikere med både specialister og almenkyndige om faglige og praktiske problemstillinger i relation til oplevelsesøkonomi og design af bruger-oplevelser

Indhold
Fagpakken opøver deltagernes evne til at designe, realisere, implementere, teste og evaluere digitale teknologier til at understøtte oplevelser, så produkterne får et nyt og/eller forøget oplevelsespotentiale. Fagpakken omhandler:

• Teorier om oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign
• Teorier om digital æstetik, digitale teknologier og digitale mediers formsprog
• Teorier om fortælleteori/narratologi/storytelling, specielt interaktive fortællinger og digital storytelling
• Interaktionsdesign i tilknytning til oplevelser
• Metoder til design af it-støttede bruger-oplevelser
• Metoder til test og evaluering af it-støttede bruger-oplevelser

Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag, der hver på sin måde fokuserer på emnet: design og test af IT-baserede brugeroplevelser:

• Oplevelsesdesign og digital æstetik. Faget er primært teoretisk-analytisk orienteret.
• Brugercentrerede metoder i design og evaluering af oplevelser. Faget er primært metodisk orienteret
• Anvendt oplevelsesdesign. Faget er primært praktisk-konstruktivt orienteret.

Undervisningen er tilrettelagt, så deltagerne kan følge alle tre enkeltfag sideløbende.

Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen gennemføres som en kombination af IT-støttet fjernundervisning og holdundervisning og projektvejledning på seminarer. Undervisningen er problembaseret og procesorienteret og rettet mod, at deltagerne relaterer den teoretiske og analytiske forståelse af it-baseret oplevelsesdesign til konkrete anvendelsessituationer gennem dialogundervisning, workshops, øvelser, feedback og projektskrivning og -vejledning.

Øvrige bestemmelser
De tidligere udbudte fagpakker: Oplevelsesdesign og Digital Storytelling kan ikke indgå sammen med denne fagpakke i en studerendes master studieprogram.

Fagpakke: Interaktionsdesign og usability-evaluering

Mål

Deltagerne på fagpakken opnår kompetence til at arbejde professionelt og systematisk med interaktionsdesign og usability-evaluering af IT-systemer. Herunder opnår deltagerne:

• teoretisk og analytisk viden om brugercentrerede tilgange til interaktionsdesign og designprincipper for brugergrænsefladedesign
• teoretisk og metodisk viden om planlægning, forberedelse, gennemførelse, analyse og dokumentation af brugerbaseret usability-evaluering samt overblik over andre evalueringsmetoder,
• teoretisk og metodisk indsigt i samt praktisk erfaring med samspillet mellem usability-evaluering og interaktionsdesign i en iterativ designproces.

Indhold
Fagpakken sætter deltagerne i stand til at evaluere og optimere brugbarheden ved it-systemer og interaktive produkter. Deltagerne får en indgående og operationel viden om interaktionsdesign samt om integration og anvendelse af brugerbaseret usability-evaluering og brugbarhedskriterier i forbindelse med design af digitale produkter og systemer.

Fagpakken omhandler:

• Human-computer interaction (HCI)
• Teorier og begrebsdannelser om interaktionsdesign
• Brugercentreret design
• Usability og brugbarhedskriterier
• Metoder til usability-evaluering
• Metoder til evaluering af user experience
• Brugerbaseret usability-evaluering
• Planlægning, forberedelse, gennemførelse, analyse og dokumentation af usability-evaluering
• Udfordringer for usability-evaluering i praksis

Deltagerne arbejder både med teorier og metoder til design og evaluering af digitale produkter, og de træner deres færdigheder i at tilrettelægge evalueringer af brugbarhed samt identifikation og præcisering af brugbarhedskriterier.

Fagpakkens tre enkeltfag fokuserer på hver sin måde på emnet:

• Interaktionsdesign - primært teoretisk-analytisk.
• Metoder til usability-evaluering - primært metodisk-handlingsanvisende.
• Evaluering og design i praksis - primært praktisk-analytisk.

Undervisningen er tilrettelagt, så deltagerne har mulighed for at følge alle tre enkeltfag sideløbende.

Særlige forhold
Fagpakken kan ikke indgå i et masterprogram sammen med den tidligere udbudte fagpakke Brugbarhed.

Fagpakke: Informationsarkitektur

Mål
Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for organisering, kategorisering, formalisering og søgning i informations-økologier, samt teknikker til analyse, design og evaluering af de praksisser, som udgør genrerne i en informationsarkitektur

Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med design og kommunikation i relation til analyse, evaluering og udvikling af informationsarkitektur. Der vil blive arbejdet med konkrete metoder og teknikker til dokumentation og evaluering af informationsarkitektur, samt design med vægt på brugerinvolvering.

Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidlingsevner.

Indhold
Viden præsenteres ved hjælp af computer teknologi, i diverse papirmedier og i mundtlig form. I alle tilfælde forudsætter præsentationen bevidsthed om formål med og kontekst for præsentationen. Ofte bygger videnspræsentation på erfaringer gjort i en anden praksis, så oversættelse er nødvendig. Uanset om computermediet, papirmediet eller den mundtlige fremstilling er i front, trækker præsentation af viden på alle tre medie-modaliteter, ligesom den betjener sig af struktur, klassifikation, søge- og lagringsmedier hentet fra forskellige steder og traditioner.

Fagpakken informationsarkitektur giver teoretisk og metodisk baggrund for, samt praktisk færdighed i at designe samspil mellem computermediet, papirmediet og den mundtlige formulering i en præsentation, så denne opfylder sit vidensformidlingsformål.

Deltagerne undervises i informationsarkitekturs tre hovedkomponenter: Content management, vidensorganisering og informationsøkologi.

Gennem undervisningen vil deltagerne blive fortrolige med væsentlige metoder, teknikker samt dokumentations- og evalueringsformer inden for de tre hovedkomponenter til brug i analyse, udvikling og evaluering af informationsarkitektur. Det drejer sig fx om forretningsmodel, benchmarks, design brief, projektplan, kravsspecifikation, storyboards for design events, og formativ evaluering.

Deltagerne vil desuden lære at bruge guidelines, checklister og paradigmatiske eksempler som værktøj såvel til analyse som til design og evaluering.

Fagpakke: Masterprojekt på linjen i Interaktionsdesign og multimedier
Samlet eksamensbevis for masteruddannelsen udskrives af den institution, hvor den studerende har gennemført masterprojektet.

Mål
Ved udarbejdelse af masterprojektet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for linjen.

Viden: Den studerende skal kunne

• Inden for masterprojektets emne demonstrere viden og forståelse for relevante teorier, metoder og teknikker
• analysere faglige problemstillinger ved hjælp af relevante og hensigtsmæssige modeller, teorier og metoder
• reflektere over anvendelighed af de udvalgte fagelementer i forhold til den konkrete problemstilling

Færdigheder:
Den studerende skal på egen hånd eller i et samarbejde med medstuderende kunne:

• Identificere, afgrænse og formulere en problemstilling inden for interaktionsdesign og multimedier
• Opstille metode for belysning eller løsning af den identificerede problemstilling
• Vurdere, kritisk analysere og sammenfatte relevant videnskabelige litteratur med udgangspunkt i problemstillingen
• Udarbejde en velstruktureret og velformuleret rapport.
• Reflektere over selve problemløsningsprocessen og resultatet af denne.

Kompetencer:
Den studerende skal kunne

• Selvstændigt planlægge, igangsætte og gennemføre arbejdet med masterprojektet
• Formidle projektet gennemskueligt, fyldestgørende og klart

Projektet kan udarbejdes alene eller i grupper (max. tre personer). Ved grupper skal resultatet afspejle at der er tale om flere personers arbejdsindsats.

Undervisningsform

I tilknytning til den studerendes udarbejdelse af masterprojektet tilbydes der vejledning. Vejledningen ydes som sparring til den studerende med afsæt i den studerendes egne overvejelser om projektets struktur og udformning og inddragelse af teori, metode og empiri i problemløsningsprocessen. Det forventes, at den studerende selv tager initiativ til vejledningsmøder. Obligatoriske forudsætninger

Optagelse på denne fjerde og afsluttende fagpakke kræver, at den studerende forinden har bestået (og dokumenteret erhvervelsen af) tre fagpakker på Master i it. Minimum to af disse fagpakker skal tilhøre linjen i interaktionsdesign og multimedier.

Projektets omfang
Projektets og rapportens omfang skal afspejle masterprojektets belastningsmål. Projekter udført af en studerende skal afspejle 15ECTS, af to studerende 30 ECTS, osv.

Projektrapporten må maksimalt være på 50 sider for en person, 75 sider for to og 100 sider for 3 personer.

Projektet kan skrives på dansk eller engelsk, men der udarbejdes altid et engelsk resume.

Resumeet indgår i bedømmelsen af masterprojektet.

Eksamen Mundtlig ekstern prøve med udgangspunkt i masterprojektrapporten. Varighed 45 minutter (pr. person i gruppen). Bedømmelse: 7-skalaen.

19: Henvisninger til uddybende information

Specielt for masterprojektet:

Målbeskrivelse
Ved udarbejdelse af masterprojektet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for linjen.

Gennemførelse
Masterprojektet gennemføres under vejledning. Et masterprojekt har et omfang på 15 ECTS og dermed normalt en varighed på mellem et halvt og et helt år. Projektet kan gennemføres i grupper (maksimalt tre personer). Ved starten på masterprojektet aftaler vejleder og studerende i fællesskab emneområde, titel samt tidspunkt for aflevering med videre. Masterprojektet kan efter aftale afvikles på fuld tid.

Eksamensform, censur og bedømmelse
Masterprojektet består af et skriftligt arbejde og en mundtlig prøve af 45 minutters varighed (pr. person i gruppen).

Prøven for masterprojektet er ekstern og bedømmes individuelt efter den gældende karakterskala (der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige prøve). Vejleder fungerer som eksaminator.

Masterprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af masterprojektet. I bedømmelsen af det skriftlige arbejde indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne; til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges der vægt på ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen træder i kraft den 1. august 2017.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.