Studieordning for kandidat- og sidefagsuddannelsen i musik, 2018

1: Forord

I medfør af lov nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i musik og kandidatuddannelsen med musik som centralt fag ved Aalborg Universitet.

I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for sidefagsuddannelsen i musik (bachelor- og kandidatsidefagene i musik) ved Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Musikvidenskab

7: Adgangskrav

Adgangsbetingelser for kandidatuddannelsen i musik: 

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• En bacheloruddannelse i musik som centralt fag fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i musik.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Følgende bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i musik: musik som centralt fag og et sidefag.
• Følgende bacheloruddannelse fra øvrige universiteter kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i musik: musik henholdsvis musikvidenskab og et sidefag.

For yderligere oplysninger, se www.uddannelsestjekker.aau.dk

Ansøgere, som ikke opfylder de i stk. 4 anførte optagelseskrav, kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale samt eventuelt foranstalte en særlig prøve i musikalske færdigheder og musikteori.

Adgangsbetingelser for kandidatsidefagsuddannelsen i musik: 

Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i musik er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med musik som bachelorsidefag.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i musik. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Music.

Da bachelorsidefaget og kandidatsidefaget hverken hver for sig eller sammenlagt er selvstændige uddannelser, giver de ikke i sig selv ret til nogen betegnelse. Den samlede betegnelse for en bacheloruddannelse inden for et centralt fag og et sidefagsfag er bachelor, mens den samlede betegnelse for en kandidatuddannelse inden for et centralt fag og et sidefag er cand.mag. Der kan dog udstedes et certifikat for sidefagene alene. Betegnelsen vil da være BA sidefag i musik / BA Minor in Music og KA sidefag i musik / MA Minor in Music.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen i musik er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

Kandidatsidefaget i musik varer ¾ år, svarende til hver 45 ECTS point, og strækker sig hver over to semestre. Sidefagsuddannelsen i musik udgør tilsammen 90 ECTS-point

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsernes pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i musik og kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen i musik og kandidatuddannelsen med musik som centralt fag er forskningsbaserede heltidsuddannelser, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Kandidaten

Kandidatuddannelsen i musik og kandidatuddannelsen med musik som centralt fag bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Målet med kandidatuddannelsen i musik og kandidatuddannelsen med musik som centralt fag er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

Kandidatuddannelsen i musiks overordnede læringsmål er, at den studerende opnår:

Viden om:

• videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og behandling af musikfaglige problemstillinger
• principper for udvikling og produktion af videnskabelig indsigt og viden
• principper for udvikling og produktion af musikalske og kunstneriske artefakter
• principper for projektarbejde, porteføljearbejde og tværfagligt samarbejde
• principper for produktionstilrettelæggelse og -former
• musikalske udtryksmidlers anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning
• musikalske udtryksformer samt forståelse af og indsigt i disses samspil med andre udtryksformer
• fortrinsvis vestlig musik- og kulturhistorie og kendskab til udvalgte områder her indenfor
•  sammenhænge mellem det enkelte musikstykke og dets kontekst herunder personal-, ide-, social- og/eller materialhistoriske faktorer • musikalske og kunstneriske udtryksformer i komplekse flermodale diskurser og medier i deres sociale kontekst • forskellige centrale musikvidenskabelige forståelsesformer og deres relationer til andre videnskaber samt indsigt i samspillet mellem musikvidenskabelige diskurser og forståelse af og begrebsliggørelse af musikalske fænomener • musikteoretisk terminologi samt forståelse af og indsigt i samspillet mellem fremførelsesform og fremførelsessituation.

Færdigheder i:

• Formidling af musikrelaterede emner og problemstillinger i pædagogiske, produktionsmæssige og andre kontekster
• at udvikle, fremstille og fremføre musikalske artefakter samt til at forholde sig konstruktivt til tværfaglige projekter
• sikkert at analysere musik (herunder også musikalske udtryksformer i film, TV og andre medier) i historisk og kulturteoretisk belysning og sikker anvendelse af musikvidenskabelige teorier og metoder
• at beskrive, analysere, sammenholde og diskutere forskellige musikfaglige diskurser og traditioner og i at relatere disse til grundlæggende videnskabsteorier – herunder til diskurser inden for andre fag – samt til forskellige musikopfattelser og –begreber
• sikkert at bestemme og beskrive musikalske udtryk
• sikkert at udtrykke sig musikalsk samt i at udarbejde musikalske artefakter inden for forskellige stilgrundlag og kontekster.

Kompetencer til:

• at arbejde problemorienteret og kreativt med det musikfaglige fagområde og med musikalske og kunstneriske problemstillinger
• at deltage i og bidrage til tværfaglige projekter
• at evaluere vidensressourcer, herunder kilder, litteratur m.v. selvstændigt og kritisk
• kritisk og konstruktiv bedømmelse af musikalske og kunstneriske produkter
• at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og egne færdigheder og herudfra tilrettelægge egne lære- og produktionsprocesser.

Kandidatuddannelsen med musik som centralt fags overordnede læringsmål er, at den studerende opnår:

Viden om:

• videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og behandling af musikfaglige problemstillinger
• principper for udvikling og produktion af videnskabelig indsigt og viden
• undervisningstilrettelæggelse og læringsformer, herunder problembaseret læring, projektarbejde og porteføljearbejde
• principper for læring gennem tværfagligt samarbejde • musikalske udtryksmidlers anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning
• musikfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning
• fortrinsvis vestlig musik- og kulturhistorie og kendskab til udvalgte områder her indenfor
• sammenhænge mellem det enkelte musikstykke og dets kontekst herunder personal-, ide-, social- og/eller materialhistoriske faktorer
• musikalske og kunstneriske udtryksformer i komplekse flermodale diskurser og medier i deres sociale kontekst
• forskellige centrale musikvidenskabelige forståelsesformer og deres relationer til andre videnskaber samt indsigt i samspillet mellem musikvidenskabelige diskurser og forståelse af og begrebsliggørelse af musikalske fænomener
• formidlingsrettet musikteoretisk terminologi.

Færdigheder i:

• at formidle musikfaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster • at fremme indlæring af musik og musikstykker samt kendskabet til fortrinsvis vestlig musik- og kulturhistorie.
• sikkert at analysere musik (herunder også musikalske udtryksformer i film, TV og andre medier) i historisk og kulturteoretisk belysning og sikker anvendelse af musikvidenskabelige teorier og metoder
• at beskrive, analysere, sammenholde og diskutere forskellige musikvidenskabelige diskurser og traditioner og i at relatere disse til grundlæggende videnskabsteorier - herunder til diskurser inden for andre fag - samt til forskellige musikopfattelser og – begreber
• sikkert at bestemme og beskrive musikalske udtryk
• sikkert at udtrykke sig musikalsk samt i at udarbejde musikalske artefakter inden for forskellige stilgrundlag og kontekster
• at forholde sig konstruktivt til tværfaglige projekter

Kompetencer til:

• til at arbejde problemorienteret og kreativt med det musikfaglige fagområde og med musikalske og kunstneriske problemstillinger
• til at evaluere vidensressourcer, herunder kilder, litteratur m.v. selvstændigt og kritisk
• til kritisk og konstruktiv bedømmelse af musikalske og kunstneriske produkter
• til at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og egne færdigheder og herudfra tilrettelægge egne lære- og produktionsprocesser.

Sidefagsuddannelsen i musik

Sidefagsuddannelsen i musik har til formål, gennem studier inden for musik at give grundlag for, at den studerende opnår kvalifikationer inden for musikfagets hovedområder og opnår faglig kompetence til at undervise inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.

Den studerende skal gennem sidefagsuddannelsen i musik opnå:

Viden om:

• musikvidenskabelige problemstillinger herunder deres erkendelsesmæssige og videnskabsteoretiske grundlag
• musikhistoriske hovedlinjer og musikhistoriografiske teorier
• musikanalytiske teorier og metoder
• satstekniske principper og musikteoretiske forhold
• musikalske fænomener i musikteoretisk, kritisk og konstruktiv belysning
• musikvidenskabelige dimensioner inden for tværfaglige problemstillinger
• musik i kulturelle, mediemæssige, sociologiske og teknologiske kontekster.

Færdigheder i:

• at analysere og beskrive musikalske fænomener i kulturel, historisk og flermodal kontekst
• at formidle viden om og forståelse af musikalske fænomener
• at anvende musikanalytiske teorier og metoder
• at demonstrere og formidle musikteoretiske, musikhistoriske og musikanalytiske emner og problemstillinger
• at tilrettelægge, indgå i og lede praktisk musikalske og musikformidlende forløb • at udarbejde satser og arrangementer på afgrænsede stilgrundlag
• at anvende digital teknologi i musikalske, musikfaglige, medierelaterede og formidlingsmæssige kontekster.

Kompetencer til:

• at afgrænse og udrede musikvidenskabelige og musikfaglige problemstillinger samt systematisk at opsøge, indsamle og organisere informationer og kilder til sådanne problemstillinger
• at reflektere over metodeproblemer og i et velfungerende og korrekt sprog at fremstille og formidle indsigter på baggrund heraf
• at afgrænse og analysere musik og musikalske virkemidler i flermodale kontekster
• at deltage i tilrettelæggelse og realisering af tværfaglige forløb og projekter.
• at profilere sin egen uddannelse gennem de valgmuligheder og emnekurser, som er indeholdt i uddannelsen.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i musik

Kandidatuddannelsen i musik (7.-10. semester) består af fire semestres studier med et omfang på 120 ECTS. I uddannelsen indgår valgfag med et omfang på i alt 15 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsernes 10. semester. I uddannelserne kan indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen.

Kandidatuddannelsen med musik som centralt fag (7.-10. semester) består af centralt fag i musik med et omfang på 75 ECTS-point (2½ semesters studier) og et kandidatsidefag med et omfang på 45 ECTS-point (1½ semesters studier). I det centrale fag indgår valgfag med et omfang på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsernes 10. semester. I uddannelserne kan indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer angivet i ECTS-point inden for en nærmere fastsat tidsramme, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Kandidatuddannelsen i musik (7.-10. semester) giver mulighed for specialisering inden for følgende to forskellige studieretninger, musikteknologi og musikpædagogik. Studieaktiviteterne i kandidatuddannelsen i musik omfatter moduler inden for henholdsvis obligatoriske fag, retningsmoduler og valgfag. De obligatoriske fag omfatter i alt 85 ECTSpoint, retningsmodulerne 10 ECTS-point mens de valgfri fag omfatter i alt 25 ECTS-point. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i § 4 stk. 3 formulerede mål. Kandidatuddannelse med musik som centralt fag (7.-10. semester). 7. semester (30 ECTSpoint) studeres inden for kandidatsidefaget, 8. semester studeres inden for både kandidatsidefaget (15 ECTS-point) og det centrale fag musik (15 ECTS), 9. semester (30 ECTS-point) studeres inden for det centrale fag musik, og på 10. semester (30 ECTS) skrives kandidatspeciale med hovedvægten i det centrale fag musik. Studieaktiviteterne i det centrale fag musik omfatter moduler inden for henholdsvis obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag omfatter i alt 65 ECTS-point, mens de valgfri fag omfatter i alt 10 ECTSpoint. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i § 4 stk. 4 formulerede mål. De i §7 stk. 3 angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang Studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Ligeledes vil Studienævnet, på baggrund af de studerendes ønsker, vurdere indenfor hvilke områder der udbydes undervisning i profileringsfag 1, 2 og 3.

Uddannelsen bygger på en kombination af musikfaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger
• Holdundervisning
• Projektarbejde
• Workshops
• Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• Lærerfeedback
• Faglig refleksion
• Porteføljearbejde.

7. semester på kandidatuddannelsen i musik omfatter for studieretningen i musikteknologi studier inden for musik og lyd i samspil med andre udtryksformer og medier, i musik og musikalitet, kulturlivskundskab og musikantropologi, samt i et profileringsfag.

7. semester på kandidatuddannelsen i musik omfatter for studieretningen i musikpædagogik studier inden for musikpædagogik i musik og musikalitet, kulturlivskundskab og musikantropologi, samt i et profileringsfag.

Kandidatuddannelsen med musik som centralt fag består på 7. semester udelukkende af studieaktiviteter på sidefaget.

8. semester på kandidatuddannelsen i musik omfatter studier i improvisation og interaktivitet, i musikanalyse og et profileringsfag samt et valgfag. Kandidatuddannelsen med musik som centralt fag består på 8. semester af studier i musikanalyse og et profileringsfag samt af studieaktiviteter på sidefaget.

Kandidatuddannelsen i musik og kandidatuddannelsen med musik som centralt fag omfatter på 9. semester arbejde med synopsis, videregående studier i profileringsfaget samt valgfag. Stk. 10 Kandidatuddannelsen i musik og kandidatuddannelsen med musik som centralt fag består på 10. semester af arbejdet med kandidatspecialet.

Obligatoriske moduler kandidatuddannelsen i musik

Retningsmoduler kandidatuddannelsen i musik

Obligatoriske moduler kandidatuddannelsen med musik som centralt fag

Valgfrie moduler kandidatuddannelsen i musik

Valgfrie moduler kandidatuddannelsen med musik som centralt fag

Kandidatsidefaget i musik 

Bachelorsidefaget læses på 5.-6. semester af den studerendes bacheloruddannelse, mens kandidatsidefaget læses på 1.-2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. De to sidefag læses således i sammenhæng, uanset at de indgår i hhv. en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse.

Kandidatsidefaget består af 8 obligatoriske moduler i form af kurser og emnestudier på tilsammen 45 ECTS-point. Modulerne indeholder primært teoretiske studier inden for musikæstetik og analyse, praktiske aktiviteter inden for satsteknik og digital teknologi samt færdighedsstudier. Fem obligatoriske moduler på tilsammen 30 ECTS-point er placeret på den studerendes 1. semester, samt tre moduler på tilsammen 15 ECTS point på den studerendes 2. semester. På 2. semester kombineres kandidatsidefaget med studier på den studerendes centrale fag.

Kandidatsidefaget i musik er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Modulerne indeholder primært teoretiske studier inden for musikæstetik og analyse, praktiske aktiviteter inden for satsteknik og digital teknologi samt færdighedsstudier.

Obligatoriske moduler, kandidatsidefaget i musik

GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Specialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektet/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået.

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "bestået". Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gen-nemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler.

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Kandidatuddannelsen i musik

Studieordningen er indstillet af studienævnet for musik og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2018 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet denne dato eller senere. Endvidere overføres studerende, der læser under 2016-ordningen, til nærværende ordning. Det besluttes af studienævnet for musik og/eller Det Humanistiske Fakultet, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.

Sidefagsuddannelsen i musik

Studieordningen er indstillet af studienævnet for musik og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2018 og gælder for alle studerende, der påbegynder bachelorstudiet på denne dato eller senere. Det besluttes af studienævnet for musik og/eller Det Humanistiske Fakultet, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.