Studieordning for kandidatuddannelsen i anvendt filosofi samt anvendt filosofi som 2-faglig og som sidefag, 2017
1: Forord
I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Kandidattilvalgene er endvidere tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets retningslinjer af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (faglige mindstekrav).
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
5: Studienævnstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi
6: Censorkorpstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Filosofi
7: Adgangskrav
En bacheloruddannelse i anvendt filosofi fra Aalborg Universitet giver ret til (dvs. retskrav på) optag på kandidatuddannelsen i anvendt filosofi.
En række bacheloruddannelser fra det humanistiske, samfunds- eller teknisk/naturvidenskabelige hovedområde på Aalborg Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen i anvendt filosofi, f.eks. dansk, matematik, samfundsfag.
Ligeledes giver en række bacheloruddannelser fra andre universiteter også adgang, f.eks. filosofi antropologi, fødevarer og ernæring, fysik, teologi.
Endelig kan en række professionsbacheloruddannelser give adgang. Her er kravet, at man kan dokumentere, at der enten har indgået relevante elementer af filosofi i ens bacheloruddannelse, eller at ens bacheloruddannelse har givet en særlig viden om en af specialiseringslinjerne på kandidatuddannelsen i Anvendt Filosofi.
Stk. 2
Ansøgere som ikke opfylder de i stk. 1 anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale.
Stk. 3
Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom enkelte af uddannelsens kursusaktiviteter kan udbydes på engelsk. Således er fortrolighed med engelsk en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.
7.1: adgangskrav - sidefag
Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i anvendt filosofi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse, med anvendt filosofi som bachelorsidefag. Kandidatsidefaget ligger på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Placeringen af 30 ETCS i studietidsforlængelse for sidefagsstuderende er som udgangspunkt på 3. semester, medmindre andet aftales.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i anvendt filosofi. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Applied Philosophy .
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
11: Dispensationer
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i anvendt filosofi, herunder også kandidatuddannelsen med anvendt filosofi som centralt fag, er at den studerende skal bygge videre på og supplere sin indsigt i fagområdet og derigennem opnå en nuanceret viden om teorier, metoder og kernefelter i anvendt filosofi. Herudover skal den studerende arbejde på at skabe sin egen kompetenceprofil i samspillet mellem det filosofiske og andre fagområder og/eller professioner. Den studerende skal både kunne forholde sig kritisk til filosofi som fagområde og selvstændigt kunne anvende filosofiske principper og arbejdsmetoder i samspil med andre faglige perspektiver i forhold til teoretiske og praktiske problemstillinger.
De overordnede mål for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende opnår:
- filosofifaglig viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for området
- viden om teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning af filosofifaglige problemstillinger
- viden om metoder og tilgange til akademisk vidensproduktion
- indsigt i filosofiens anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning.
De overordnede mål for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende opnår:
- evne til at vurdere og vælge blandt det filosofifaglige områdes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder til løsning og formidling af alsidige problemstillinger
- evne til at arbejde problemorienteret og kreativt med det filosofifaglige fagområde
- evne til selvstændig og kritisk anvendelse af vidensressourcer
- evne til at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra tilrettelægge egen læreproces.
De overordnede mål for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende opnår:
- faglig kompetence til at formidle filosofifaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster, herunder at undervise i filosofi på gymnasialt niveau
- faglig kompetence til i uddannelses- og organisationskontekster at kunne styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer under inddragelse af filosofiens metoder og redskaber
- kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde i uddannelses-, organisations- og forskningskontekster
- selvstændigt at kunne tilrettelægge og tage ansvar for egen videre kompetenceudvikling.
16.1: uddannelsens kompetenceprofil - sidefag
KA-sidefaget i anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2
Målet med KA-sidefaget er, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedområder, som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemføre BA- og KA-sidefaget i anvendt filosofi vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser.
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen kan enten gennemføres som kandidatuddannelse i anvendt filosofi (et faglig) eller som en kandidatuddannelse med anvendt filosofi som centralt fag i kombination med et sidefag. Sidstnævnte forudsætter, at den studerende har gennemført et sidefag inden for det tilsvarende fagområde i sit bachelorstudie.
De et-faglige kandidater påbegynder uddannelsen på 1. semester, mens de to-faglige færdiggør deres sidefag. Fra sidste halvdel af 2. semester følger alle samme plan. Denne plan består i, at man skal vælge én linje, som man specialiserer sig i (der udbydes seks forskellige linjer, se nedenfor). Den valgte linje fylder 45 ECTS og forløber over anden halvdel af 2. semester og dertil hele 3. semester. Når man er færdig med linjen på 3. semester, skal man lave sit speciale på 4. semester.
På 2. og 3. semester udbydes i alt seks linjer inden for anvendt filosofi. Den studerende skal vælge én linje. Den undervisning den studerende kommer til at følge, vil både være undervisning inden for den valgte linje og undervisning der udbydes på tværs af linjerne.
Der udbydes følgende linjer:
- Linje 1: Politisk og økonomisk filosofi
- Linje 2: Bæredygtighedsfilosofi
- Linje 3: Kulturfilosofi
- Linje 4: Sundhed og sundhedsteknologi i filosofisk perspektiv
- Linje 5: Læringsfilosofi
- Linje 6: Organisations- og dialogfilosofi
Dertil kommer et fag med særligt fokus på de studerendes interaktionskompetencer. Faget er fælles for studerende på alle linjer, dog ikke de, der kommer fra sidefag, som dog opfordres til at følge modulet. Begrundelsen for at interaktionsfaget ikke er obligatorisk for studerende med sidefag er, at studerende med sidefag typisk ønsker at opnå undervisningskompetence til gymnasiet e.l. undervisningsinstitutioner, mens interaktionsfagets fokus er, hvordan man som anvendt filosof interagere med verden, når der ikke er givet faste institutionelle rammer for interaktionen.
Forandrings- og interaktionsfilosofi
Alle linjerne er bygget op på samme måde, hvilket muliggør at der parallelt med linje-undervinsingen udbydes undervisning på tværs af linjerne. Derved opnår den enkelte studerende både en specialisering inden for et linje-område, fx sundheds- og teknologifilosofi eller læringsfilosofien, samtidig med at der udvikles en fælles faglighed omkring den interaktionelle del.
Hver linje er, i forening med interaktionsfaget, opbygget på følgende måde:
Forandrings- og interaktionsfilosofi: omhandler, hvordan filosofien kan bringes i spil i forskellige praksiskontekster og i forskellige typer af interaktion | 2. semester | 5 ECTS |
Filosofisk teori og metode: omhandler filosofisk kerne-teori inden for linjens område, samt hvordan filosofien kan anvendes inden for linjens område | 2. semester | 15 ECTS |
Filosofi i praksis: forløb, der veksler undervisning med praksiskontakt eller praktikophold i relation til linjens område | 3. semester | 20 ECTS |
Filosoffen i praksis: forløb, der veksler mellem oplæg, praksiskontakt samt den studerendes refleksion over egne faglige og personlige kompetencer | 3. semester | 10 ECTS |
De to linjemoduler teori + metode og praksis samt metalinjen giver som helhed den studerende mulighed for at tilegne sig de elementer, der kan sammenfattes og gennemarbejdes i en helhed i specialet.
Stk. 2
På 1., 2. og 3. semester er der indlagt valgfrie moduler på uddannelsen. På 1. og 2. semester kan den studerendes sidefag indgå, hvilket svarer til 45 ECTS-point i den samlede kandidatuddannelse.
Stk. 3
Som et integreret element i undervisningen på hele kandidatuddannelsen understøttes en faglig og personlige kompetenceafklaringsproces hos den enkelte studerende, der begynder med forløbet i akademisk formidling på 1. semester, hvor der både er besøg fra karrierecenteret samt deltagelse i solution camp via AAU Matchmaking, over valget af linje på 2. semester og praktiksted på 3. semester til tilbud på 4. semester om en afklarende samtale vedr. den første jobansøgning.
17.1: generelle prøvebestemmelser
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm- melsen bestået/ikke bestået. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksa- minator og en intern eller ekstern censor.
Stk. 3
Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer:
- En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre, skal det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De/den studerende eksamineres som udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen.
- En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.
Den enkelte studerende har ved prøveform a og b mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles dette ved eksaminationens påbegyndelse.
- En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).
Stk. 4
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.
Stk. 5
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
Stk. 6
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS- point.
Stk.7
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
18: Uddannelsesoversigt
Tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (1-faglig)
Uddannelsens 1. semester udgøres af to obligatoriske moduler ”Akademisk formidling” og ”Sprogfilosofi”. Der udbydes valgfag i ”Filosofihistorisk oversigt” og ”Værklæsning”.
Valgfaget ”Filosofihistorisk oversigt” henvender sig til studerende med en ikke-filosofisk BA-grad. Valgfaget ”Værklæsning” henvender sig til studerende med en BA-grad i anvendt filosofi. Hvis man ikke har en BA-grad i filosofi, anvendt filosofi eller idehistorie skal man tage modulet ”Filosofihistorisk oversigt”.
På uddannelsens 2. semester udbydes dels et obligatorisk fag, ”filosofisk undersøgelse”, dels den obligatoriske metalinje ”interaktionsfilosofi”, dels et valgfag i form af et af linjefagene. Fagene er på hhv. 10, 5 og 15 ECTS:
Inden for faget ”Filosofisk undersøgelse” udbydes to selvstændige spor, og den studerende skal i løbet af semesteret beslutte, inden for hvilket spor den studerende ønsker at skrive opgave.
Dertil kommer metalinjen ”Forandrings- og interaktionsfilosofi”, hvor eksamen afholdes ifm eksamen inden for den vagte linje.
Endelig det linjefag, som den studerende vælger.
Uddannelsens 3. semester består af linjefaget ”Filosofi i praksis” samt linjefaget ”filosoffen i praksis”. Forskellen på og forholdet mellem de to fag kan forklares på den måde, at ”filosofi i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af sit praktikforløb redegør for, hvilken filosofisk værdi den studerende skabte for praktikstedet, mens ”filosoffen i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af praktikken reflekterer over egne faglige og personlige kompetencer. Tilrettelæggelsen af undervisningen af de to linjefag skal give den studerende mulighed for at gennemføre semesteret i tilknytning til en praksiskontekst i ind- eller udland og herigennem blive afklaret omkring egne faglige personlige kompetencer. Hvis man fx har valgt sig ind på linjen ”sundhed og sundhedsteknologi i filosofisk perspektiv” kan det fx bestå i et praktik eller praksis-ophold på et sygehus, i hjemmeplejen i en kommune eller en teknologivirksomhed.
De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Den studerende skal vælge linjefag indenfor sammen linje.
På uddannelsens 4. semester udarbejder den studerende under vejledning et kandidatspeciale om et selvvalgt emne inden for uddannelsens faglige område.
Obligatoriske moduler - 1. semester | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
| Akademisk formidling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
| Sprogfilosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Valgfrie moduler - 1. semester. Der skal vælges 1 af 2 | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
| Filosofihistorisk oversigt | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
| Værklæsning | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Obligatoriske moduler - 2. semester | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
2. Semester
| |||||
| Filosofisk undersøgelse | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
| Forandrings- og interaktionsfilosofi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Valgfrie linjemoduler - 2. semester. Der vælges 1 ud af 6 | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
2. Semester
| |||||
| Politisk og økonomisk filosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Bæredygtighedsfilosofi - teori og metode (valgfrit modul: teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Kulturfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Sundhed og sundhedsteknologier i filosofisk perspektiv - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Læringsfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodule: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Organisations- og dialogfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Obligatorisk modul - 4. semester | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
4. Semester
| |||||
| Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (2-faglig)
Uddannelsens 1. semester udgøres af studieaktiviteter på den studerendes side- eller tilvalgsfag.
Uddannelsens 2. semester udgøres dels af 15 ECTS aktiviteter på side- eller tilvalgsfag, dels af et valgfag på 15 ECTS i form af et af linjefagene.
Uddannelsens 3. semester består af linjefaget ”Filosofi i praksis” samt linjefaget ”Filosoffen i praksis”. Forskellen på og forholdet mellem de to fag kan forklares ved, at ”Filosofi i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af sit projektorienterede forløb redegør for, hvilken filosofisk værdi den studerende har skabt for organisation/virksomhed, mens ”Filosoffen i praksis” handler om, at den studerende på baggrund af praktikken reflekterer over egne faglige og personlige kompetencer. Tilrettelæggelsen af undervisningen af de to linjefag skal give den studerende mulighed for at gennemføre semesteret i tilknytning til et projektorienteret forløb i ind- eller udland og herigennem blive afklaret omkring egne faglige personlige kompetencer. Hvis man fx har valgt sig ind på linjen ”Sundheds- og teknologifilosofi” kan det fx bestå i et projektorienteret forløb på et sygehus, i hjemmeplejen i en kommune eller en teknologivirksomhed.
De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Den studerende skal vælge linjefag indenfor sammen linje.
På uddannelsens 4. semester udarbejder den studerende under vejledning et kandidatspeciale om et selvvalgt emne inden for uddannelsens faglige område.
Valgfrie linjemoduler - 2. semester. Der vælges 1 ud af 6 | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
2. Semester
| |||||
| Politisk og økonomisk filosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Bæredygtighedsfilosofi - teori og metode (valgfrit modul: teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Kulturfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Sundhed og sundhedsteknologier i filosofisk perspektiv - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Læringsfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodule: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
| Organisations- og dialogfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Obligatorisk modul - 4. semester | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
4. Semester
| |||||
| Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
KA-sidefagets tilrettelæggelse
KA-sidefaget består af obligatoriske og valgfrie moduler på tilsammen 45 ECTS-point.
KA-sidefaget, med studieforlængelse grundet skift af fagområde mellem hovedfag og sidefag, består af obligatoriske og valgfrie moduler på tilsammen 75 ECTS-point. Heraf er 45 ECTS fra 1. og 2. semester og 30 ECTS fra 3. semester
OBLIGATORISKE MODULER SIDEFAG - 1. SEMESTER | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
| Akademisk formidling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
| Sprogfilosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
VALGFRIE MODULER SIDEFAG - 1. SEMESTER. DER SKAL VÆLGES 1 AF 2 | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
| Filosofihistorisk oversigt | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
| Værklæsning | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
OBLIGATORISKE MODULER SIDEFAG - 2. SEMESTER | |||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
| Filosofisk undersøgelse | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
| Forandrings- og interaktionsfilosofi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
19: Henvisninger til uddybende information
Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen.
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Anvendt Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2017 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Dog med tilbagevirkende kraft for de studerende der er påbegyndt kandidatstudiet i september 2016.
Det besluttes af Studienævnet for Anvendt Filosofi og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.
21: Ændringer til studieordningen
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.