Studieordning for Kandidatuddannelsen i Kommunikation, CPH, 2018

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i kommunikation ved Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København og København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Informationsstudier, kommunikation og digitale medier

7: Adgangskrav

Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en gennemført relevant dansk eller international bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis centrale fagområder giver kompetence i et omfang svarende til mindst 60 ECTS-point inden for det kommunikationsvidenskabelige fagområde: (kommunikationsteori, videnskabsteori, teori, metode og analyse i forhold til interpersonel kommunikation, medier og ikt samt organisationskommunikation, kommunikationsplanlægning og -intervention).

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

  • En bacheloruddannelse i kommunikation og digitale medier med specialisering i kommunikation fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i kommunikation.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • Eksempler på andre bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i kommunikation er: sprog og internationale studier, sprog og international virksomhedskommunikation samt dansk.
  • Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i kommunikation: medievidenskab, dansk/nordisk, kommunikation samt sprog og erhvervskommunikation.
  • En bacheloruddannelse i billedkunst defineres som relevant for ansøgere til specialiseringen i Nordic Visual Studies and Arts Education (NoVA).

Ansøgere, som ikke opfylder de anførte optagelseskrav, kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. For yderligere oplysninger, se www.uddannelsestjekker.dk

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i kommunikation. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Communication.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i kommunikation er en forskningsbaseret, eksperimentel heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.- uddannelse.

Det overordnede mål for kandidatuddannelsen i kommunikation er at uddanne kandidater, som på baggrund af udredning og analyse kan iværksætte, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i og fra private og offentlige virksomheder og organisationer. Herunder skal den studerende opnå kompetence til selvstændigt at gennemføre undersøgelser, udviklingsarbejde og intervention i samarbejde med mediemæssige og organisatoriske aktører. Den studerende skal hermed kunne varetage arbejdsfunktioner inden for medie- og kommunikationsområdet samt inden for arbejdsområder, hvor kommunikation spiller en afgørende rolle som strategisk forandrings- og udviklingsredskab. Kandidatuddannelsen i kommunikation bygger videre på og supplerer de færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af den forudgående bacheloruddannelse.

Igennem kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse via valg af projekt- og specialeemne samt af studiefag og valgfag. På trods af muligheden for specialisering lægger uddannelsen vægt på, at den studerende er i stand til at inddrage og håndtere et bredt spektrum af kommunikationsformer i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundet.

Kandidaten

Viden

Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i kommunikation opnå viden om:

  • teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende forståelse af professionelle kommunikative praksisser
  • teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende professionelle kommunikative indsatser af interpersonelt/situeret, organisatorisk og/eller mediemæssig karakter i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundsorganiseringer
  • teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende vurdering, evaluering og dokumentation af kommunikative praksisser og indsatser i forskellige kulturelle, organisatoriske og tværfaglige sammenhænge, interpersonelle som medierede og med brug af forskelligartede artefakter og materialiteter
  • udfordringer og muligheder ved at agere professionelt, strategisk, kreativt, bæredygtigt og etisk ansvarligt i forbindelse med professionelle kommunikationsindsatser
  • kommunikationsvidenskabelige metoder og teorier i praksis med særligt vægt på mødet mellem teorier og metoder på den ene side og anvendelsesområdets kulturelle, organisatoriske og/eller mediemæssig kompleksitet på den anden side
  • sammenhæng mellem fagrelateret videnskabsteori, videnskabelig metode og teorivalg i videnskabelige undersøgelser inden for det kommunikationsfaglige område.

Færdigheder

Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i kommunikation opnå færdigheder i:

  • at mestre beskrivelse, analyse og vurdering af professionelle kommunikative praksisser og indsatser i forhold til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund
  • at arbejde såvel teoretisk som empirisk med kontekstuel forståelse af kommunikative praksisser, herunder målgruppers forståelseshorisont eller deltagernes perspektiver
  • kritisk og etisk at vurdere professionelle kommunikationspraksissers konsekvenser for og indvirkning på aktører, organisationer og markeder
  • at facilitere kommunikationspraksisser, der fremmer kreative og dannelsesmæssige forandringsprocesser
  • at evaluere og/eller dokumentere effekter af forskellige kommunikationsindsatser, herunder forstå og kritiske reflektere over egen rolle i konkrete professionelle og tværfaglige kommunikationsindsatser
  • at formidle kommunikationsvidenskabeligt funderede indsigter og løsninger, herunder undersøgelses-, udviklings- og designresultater til fagfæller og lægfolk
  • at indgå i kritisk dialog om undersøgelses-, udviklings- og designresultater til fagfæller og lægfolk
  • at tilrettelægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser på et kommunikationsvidenskabeligt grundlag.

Kompetencer

Den studerende skal gennem kandidatuddannelsen i kommunikation opnå kompetencer til:

  • at arbejde selvstændigt, kritisk reflekteret og problemorienteret inden for det kommunikationsfaglige område
  • at reflektere over fagets viden, identificere videnskabelige problemstillinger og gøre det med høj grad af bevidsthed om hvilke problemstillinger, der kan gøres til genstand for videnskabelig undersøgelse.
  • at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde om undersøgelse af kommunikative problemstillinger
  • at fremanalysere valide grundlag og opstille strategiske og processuelle overvejelser i forhold til kommunikative problemstillinger af interpersonel og/eller medieformidlet karakter i organisationers professionelle praksisser
  • at begrunde, udvælge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i forhold til problemstillinger i private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund
  • at indgå i og lede arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller inden for det kommunikationsfaglige område.
  • at forholde sig analytisk, reflekterende og kritisk til såvel etiske og socio-kulturelle som æstetiske og kreative problemstillinger i forbindelse med kommunikative praksisser og indsatser
  • selvstændigt at kunne indgå i og lede fagligt og tværfagligt samarbejde omkring professionelle kommunikationsindsatser, herunder kompetence til at formidle sin viden til andre faggrupper og lægfolk
  • at identificere kompetencebehov og egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til det kommunikationsvidenskabelige fagområde.

KANDIDATSIDEFAGSUDDANNELSEN I MEDIEFAG

Sidefagsuddannelsen i mediefag består af et bachelor- og et kandidatsidefag i mediefag, som er forskningsbaserede heltidstilvalg, som tilsammen udgør det ene af to fag (grundfag og sidefag) i en bachelor- og kandidatuddannelse, der er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.

Det overordnede formål med bachelor- og kandidatsidefaget er, at den studerende sammen med studier i hovedfaget skal opnå faglig kompetence til at undervise i to fag inden for fagrækken i de gymnasiale uddannelser.

Viden

Den studerende skal gennem sidefagsuddannelsen i mediefag opnå viden om:

  • og overblik over filmens, tv-mediets og de interaktive, digitale mediers historie, såvel nationalt som internationalt, som er baseret på forskning på højeste internationale niveau
  • og overblik over centrale genrer og programtyper inden for dokumentar, fiktion og blandinger af disse to former
  • film- og medievidenskabelig metodik og evnen til at identificere videnskabelige problemstillinger selvstændigt
  • grundlæggende film- og medievidenskabelige teorier, metodik og redskaber
  • faserne i en medieproduktions produktionsforløb omfattende eksempelvis informationssøgning og research, produktionstilrettelæggelse, herunder dramaturgi, synopsis, manuskript og storyboard, optagelse og optageteknik, redigering og redigeringsteknik, forholdet mellem produktionsform og indhold, formidlingssituation og målgruppe.

Færdigheder

Den studerende skal gennem sidefagsuddannelsen i mediefag opnå færdigheder i:

  • at kunne vurdere og vælge blandt film- og medievidenskabelige teorier, metoder, redskaber samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
  • at kunne formidle forskningsbaseret viden i undervisningssammenhænge og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister
  • at kunne anvende principper og arbejdsmetoder knyttet til faserne i en medieproduktion
  • at kunne benytte it i forbindelse med såvel teoretiske som praktiske/produktionsmæssige og distributionsmæssige aktiviteter.

Kompetencer

Den studerende skal gennem sidefagsuddannelsen i mediefag opnå kompetencer til:

  • at kunne analysere og perspektivere film- og mediefaglige problemstillinger ud fra produktionsforhold, sammenhængen mellem udformning, formidlingssituation, distributionsteknologier og målgruppe samt mere generelle historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i national og international sammenhæng
  • selvstændigt og professionelt at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i kommunikation varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point.

Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). Igennem kandidatuddannelsen har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse via valg af projekt- og specialeemner samt via valg af studiefag og valgfag. Der udbydes specialiseringer efter studienævnets nærmere bestemmelser herom. Den studerende kan vælge specialiseringen NoVA (Nordic Visual Arts Education) eller specialiseringen i kommunikation og kulturpsykologi. På 4. semester skrives kandidatspeciale. I uddannelsen kan indgå et udlandsophold.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et overvejende projektorganiseret, problembaseret studium bestående af obligatoriske projektmoduler, obligatoriske studiefagsmoduler og et obligatorisk speciale. Hertil kommer en specialiseringsmulighed og to valgfagsmoduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Den studerende skal på 1. semester vælge 1 af 5 studiefagsmoduler og på 2. semester vælge 1 af 4 studiefagsmoduler. Studiefagsmodulerne på 2. semester forudsætter ikke deltagelse i specifikke studiefagsmoduler på 1. semester.

De angivne studiefagsmoduler oprettes efter studienævnets beslutning. Det betyder at ikke alle studiefagsmoduler oprettes hvert år.

Obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation, med visse valgmuligheder, jf. § 8, stk. 2 og 3

Professionel undren og undersøgelse1. semester5 ECTS
Kommunikation som professionel praksis
(Projektmodul)
1. semester15 ECTS
Organisationskonsultation, -kommunikation og –udvikling
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 1 af 5
1. semester5 ECTS
Medieæstetik
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 2 af 5
1. semester5 ECTS
Etik, magt og medier
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 3 af 5
1. semester5 ECTS
Politisk kommunikation og offentlighed
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 4 af 5
1. semester5 ECTS
Diskurs og praksis
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 5 af 5
1. semester5 ECTS
Forandring og intervention gennem kommunikation
(Projektmodul)
2. semester20 ECTS
Facilitering af organisatoriske læreprocesser
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 1 af 4
2. semester5 ECTS
Anvendt æstetik
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 2 af 4
2. semester5 ECTS
Politisk kommunikation og intervention
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 3 af 4
2. semester5 ECTS
Participatorisk kommunikation
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 4 af 4
2. semester5 ECTS
Kommunikation i praksis (Projektmodul)3. semester25 ECTS
Forskningsmetodologi (Studiefagsmodul)3. semester5 ECTS
Kandidatspeciale4. semester30 ECTS

 

Obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation med specialisering i kommunikation og kulturpsykologi, med visse valgmuligheder,

Professionel undren og undersøgelse1. semester5 ECTS
Kommunikation som professionel praksis
(Projektmodul)
1. semester15 ECTS

Organisationskonsultation, -kommunikation og –udvikling
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 1 af 5

1. semester5 ECTS
Medieæstetik
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 2 af 5
1. semester5 ECTS
Etik, magt og medier
Studiefagsmodul) Valgmulighed 3 af 5
1. semester5 ECTS
Politisk kommunikation og offentlighed
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 4 af 5
1. semester5 ECTS
Diskurs og praksis
(Studiefagsmodul) Valgmulighed 5 af 5
1. semester5 ECTS
Kulturpsykologi: Teori, metode og praksis*
(Specialiseringsmodul)
2. semester5 ECTS
Forandringsorienteret kommunikationsarbejde på et
kulturpsykologisk grundlag* (Specialiseringsmodul)
2. semester20 ECTS
Kommunikation i praksis (Projektmodul)3. semester25 ECTS
Forskningsmetodologi (Studiefagsmodul)3. semester5 ECTS
Kandidatspeciale4. semester30 ECTS

*”Kulturpsykologi: Teori, metode og praksis” samt ”Forandringsorienteret kommunikationsarbejde på et kulturpsykologisk grundlag” gennemføres på engelsk.

Obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation med specialisering i Nordic Visual Studies and Arts Education,(NoVA):

Visuelle kulturer og æstetik i digital kommunikations- og
læringsdesign
1. semester5 ECTS
Kommunikation som professionel praksis1. semester15 ECTS
Medieæstetik1. semester5 ECTS
Valgfag A (Gamification)1. semester5 ECTS
Valgfag B (Critical social issues in art education)2. semester5 ECTS
Forandring og intervention gennem kommunikation2. semester20 ECTS
Forskningsmetoder I2. semester5 ECTS
Kommunikation i praksis3. semester25 ECTS
Forskningsmetoder II3. semester5 ECTS
Speciale4. semester30 ECTS

 

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge et på 1. og et på 2. semester **

Valgfag A1. semester5 ECTS
Valgfag B2. semester5 ECTS

** Den studerende kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier eller søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et eller begge valgfrie moduler med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen. De angivne valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning. Valgfag indgår i både kandidatuddannelsen i kommunikation og kandidatuddannelsen i kommunikation med specialisering i kommunikation og kulturspsykologi samt i kandidatuddannelsen i kommunikation med specialisering i Nordic Visual Studies and Art Education (NoVA).

Specialiseringen i kommunikation og kulturpsykologi oprettes kun såfremt studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til specialiseringen.

Specialisering i Nordic Visual Studies and Arts Education oprettes kun såfremt studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til specialiseringen

Uddannelsens 1. semester er forankret i et 5 ECTS-point modul i ”Professionel undren og undersøgelse”, et 15 ECTS-point projektmodul i ”Kommunikation som professionel praksis”, et 5 ECTS-point studiefagsmodul (”Organisationskonsultation, -kommunikation og –udvikling”, ”Medieæstetisk”, ”Etik, magt og medier.”, ”Politisk kommunikation og offentlighed” eller ”Diskurs og praksis”) samt et 5 ECTS-point valgfagsmodul.

Uddannelsens 2. semester er forankret i et 20 ECTS-point projektmodul i ”Forandring og intervention gennem kommunikation”, et 5 ECTS-point studiefagsmodul (”Facilitering af organisatoriske læreprocesser”, ”Anvendt æstetik”, ”Politisk kommunikation og intervention” eller ”Participatorisk kommunikation”) samt et 5 ECTS-point valgfagsmodul.

Vælges specialiseringen i kommunikation og kulturpsykologi gennemføres i stedet et projektmodul med titlen ”Forskning i kommunikation og kulturpsykologi og studiefagsmodul erstattes med ”Kulturpsykologi: Teori, metode og praksis”. Hertil kommer et 5 ECTS-point valgfagsmodul.

Uddannelsens 3. semester er forankret i et 25 ECTS-point projektmodul i ”Kommunikation i praksis” og et 5 ECTS-point studiefagsmodul ”Forskningsmetodologi”.

Uddannelsens 4. semester indeholder, under vejledning af den studerende, udarbejdelsen af et kandidatspeciale indenfor uddannelsens faglige område.

Vælges specialiseringen i Nordic Visual Studies and Art education (NoVA) følges on-line NoVA track moduler på hvert semester. Den studerende deltager endvidere hvert semester i et face to face symposium og der gennemføres udveksling på et NoVA partneruniversitet på 8. semester.

Generelle prøvebestemmelser

Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Hvor intet andet er anført, er prøven på dansk.

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

18: Uddannelsesoversigt

Nedenstående er obligatoriske moduler i kandidatuddannelsen i kommunikation, specialiseringen i
kommunikation og kulturpsykologimed samt specialiseringen i Nordic Visual Studies and Arts Education,(NoVA), alle med visse valgmuligheder.

Specialiseringen i kommunikation og kulturpsykologi samt specialiseringen i Nordic Visual Studies and Arts Education oprettes kun såfremt studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til specialiseringerne.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Kommunikation
Professionel undren og undersøgelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Kommunikation som professionel praksis Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Organisationskonsultation, -kommunikation og –udvikling Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Medieæstetik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Etik, magt og medier Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Politisk kommunikation og offentlighed Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Diskurs og praksis Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Forandring og intervention gennem kommunikation Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfag A Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
1. Semester
Kommunikation og kulturpsykologi
Professionel undren og undersøgelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Kommunikation som professionel praksis Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Organisationskonsultation, -kommunikation og –udvikling Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Medieæstetik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Etik, magt og medier Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Politisk kommunikation og offentlighed Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Diskurs og praksis Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Valgfag A Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
1. Semester
Nordic Visual Studies and Arts Education, (NoVA)
Visuelle Kulturer og æstetik i digital kommunikations- og læringsdesign Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Kommunikation som professionel praksis Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Medieæstetik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Valgfag A Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Kommunikation
Forandring og intervention gennem kommunikation Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Facilitering af organisatoriske læreprocesser Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Anvendt æstetik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Politisk kommunikation og intervention Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Participatorisk kommunikation Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Valgfrie moduler
2. Semester
Kommunikation og kulturpsykologi
Kulturpsykologi: Teori, metode og praksis Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Forandringsorienteret kommunikationsarbejde på et kulturpsykologisk grundlag Kursus 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfrie moduler
2. Semester
Nordic Visual Studies and Arts Education, (NoVA)
Forandring og intervention gennem kommunikation Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Forskningsmetoder I Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Valgfrie moduler
3. Semester
Kommunikation
Kommunikation i praksis Projekt 25 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Forskningsmetodologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
3. Semester
Kommunikation og kulturpsykologi
Kommunikation i praksis Projekt 25 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Forskningsmetoder II Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
3. Semester
Nordic Visual Studies and Arts Education, (NoVA)
Kommunikation i praksis Projekt 25 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Forskningsmetoder II Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt

Valgfrie moduler

Den studerende kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier eller søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et eller begge valgfrie moduler med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfagsmoduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point af hele kandidatuddannelsen. De angivne valgfrie moduler oprettes efter studienævnets beslutning. Valgfag indgår i både kandidatuddannelsen i kommunikation og kandidatuddannelsen i kommunikation med specialisering i kommunikation og kulturspsykologi samt i kandidatuddannelsen i kommunikation med specialisering i Nordic Visual Studies and Art Education (NoVA).

 
Valgfrie moduler
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Visuelle fortællinger, fra biograffilm til streamingtjenester Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Webprogrammering Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Journalistik, praktik og kritik: Tværmedialitet i journalistikken Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Konsulentrollen i praksis Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Kortlægning af politisk rådgivning Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Sociale medier: privathed, normer og etik Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Design Thinking Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Risiko- og videnskommunikation Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Kollektiv viden Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Miljø- og risikokommunikation Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Markedskommunikation: Branding og sociale medier Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Virtuel kommunikation og samarbejde i det grænseløse arbejdsliv: Distanceledelse og (sam-)arbejde på afstand Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/kommunikation

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2018 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere.

Det besluttes af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.

Sidefaget i Mediefag

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2018 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere.

Studerende, der har påbegyndt kandidatstudiet inden den 1. september 2018 forbliver på ældre studieordninger.

Det besluttes af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier og/eller Det Humanistiske Fakultetskontor, AAU, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

Other versions