Studieordning for kandidatuddannelsen i jura, 2013

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Juridisk Studienævn.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Juridiske Uddannelser

7: Adgangskrav

Optagelse på den juridiske kandidatuddannelse forudsætter en juridiske bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på niveau, hvor uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. Følgende uddannelser giver således adgang til den juridiske kandidatuddannelse cand.jur. ved Aalborg Universitet:

  • en bestået Ba.jur. ved Aalborg Universitet
  • en bestået Ba.jur. fra Syddansk Universitet
  • en bestået Ba.jur. fra Aarhus Universitet
  • en bestået Ba.jur. fra Københavns Universitet

Stk. 2. Optagelse kan ske efter ansøgning i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, med de begrænsninger der følger af Kandidatadgangsbekendtgørelsens § 15 for studerende, der i forvejen har en kandidatuddannelse.
Stk. 3. Universitetet kan ikke optage studerende på den juridiske kandidatuddannelse, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået. Dog kan universitetet fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som ikke har afsluttet bacheloruddannelse Ba.jur., men forsat er optaget og indskrevet på denne, hvis der foreligger særlige omstændigheder. En sådan fravigelse forudsætter, at universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag/fagelementer på den juridiske kandidatuddannelse. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag/fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point den juridiske kandidatuddannelse.
Stk. 4. Universitet kan endvidere optage ansøgere på et andet grundlag end de fastsatte krav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.jur.. Den engelske betegnelse er LL.M. (Master of Laws).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Den juridiske kandidatuddannelse har til formål at udbygge den studerenes faglige viden og kunnen og øge og øge den studerenes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på den juridske bacheloruddannelse. Uddannelsen skal konstituere kendskabet til grundsætninger og regler inden for de centrale dele af det danske og andre retssystemer og for opøvelse af færdigheder i anvendelse af juridisk teori og metode.
Stk. 2. Den juridiske kandidatuddannelse har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner.
Stk. 3. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.- graden (Ph.d.- bekendtgørelsen).

Uddannelsens fag
Stk. 4. Den juridiske kandidatuddannelse består af i alt 120 ECTS, hvoraf 30 ECTS omfatter obligatoriske fagelementer, 60 ECTS omfatter konstituerende valgfag og 30 ECTS omfatter kandidatspecialet.
Stk. 5. Hvert semester indenholder en undervisningsmæssige belastning på 30 ECTS point, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester.
Stk. 6. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver, workshops, synopsis samt mulighed for gruppearbejde.
Stk. 7. Mål, indhold, læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte fag beskrives i § 18.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse
Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk indhold i såvel private som offentlige virksomheder, institutioner og organisationer.

En kandidat i jura giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer:

Viden om:

  • og indgående kendskab til juridisk metode
  • Specialiseret faglig viden inden for et eller flere af studiets fagområder, der er baseret på højeste internationale forskning indenfor fagområdet 
  •  og indgående kendskab til juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retforhold

Færdigheder i:

  • selvstændigt at kunne identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske fagelementer, der er knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder
  • at mestre juridisk metode, herunder videnskabelige metoder og redskaber samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet/erne
  • på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget i forhold til en kompliceret juridisk problemstilling
  • at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med bade fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog

Kompetencer til:

  • at kunne rådgive om juridiske forhold i bred forstand
  • selvstændigt at kunne identificere og formulere juridiske problemstillinger indenfor juridiske fagelementer, knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder
  • at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og finde løsningsmodeller
  • selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændig
  • at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om fag og valgfag
Stk. 2. De obligatoriske fagelementer udgør fag inden for centrale juridiske fagområder. Disse fagelementer bygger videre på fagene på grunduddannelsen (Ba.jur.).
Stk. 3. Valgfagene udgør hver som udgangspunkt 10 ECTS og omfatter fagelementer inden for centrale juridiske fagområder, således at den studerende opnår mulighed for at sammensætte sin uddannelse rettet sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi og inden for offentlig og privat virksomhed og administration samt internationale organisationer.
Stk. 4 Et valgfag kan erstatte et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end jurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfag der skal erstattes skal godkendes af studienævnsformanden.
Stk. 5. De udbudte valgfag fremgår af valgfagskataloget på studiets hjemmeside.
Stk. 6. Semesterplacering, fag, ECTS samt prøveform med censurform, fremgår af det følgende skema.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Fast ejendom Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig
Grundlæggende skatteret Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Specialiseringsfag
Efterår
Kursus 10
2. Semester
Specialiseringsfag
Forår
Kursus 30
3. Semester
Specialiseringsfag
Efterår
Kursus 30
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt

Specialiseringsfag udgør alene en oversigt med udbuddet af moduler. Vær opmærksom på at alle fag ikke bliver oprettet.

 
Specialiseringsfag
Efterår
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Moms Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Politiret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Økonomisk Kriminalitet & Cybercrime Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Forsikringsret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Udvidet Ansættelsesret og Arbejdsret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Virksomhedsoverdragelse Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Sportsjura Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Advanced International Contract Law / CISG Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Socialret– Forsørgelse og Beskæftigelse Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Udlændingeret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Personskadeerstatningsret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
International Human Rights Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Erhvervserstatningsret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Lejeret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot Kursus 20 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Entrepriseret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Medieret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Children's rights Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Barnet i familieretten Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Climate Change and Energy Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Energy Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
EU-udbudsret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Cross-border Criminal Justice Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
International Commercial Arbitration Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig

 
Specialiseringsfag
Forår
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Immaterialret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
International Refugee Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Public International Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
EU Consumer Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Transfer Pricing i Multinationale Selskaber Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Comparative Private Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig
Intellectual Property Law Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Punktafgifter Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Case-basereret International Skatteret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Udvidet Konkurs- og Rekonstruktionsret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Køb og Salg af Virksomheder og Aktier Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Videregående Straffeproces Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Forbrugerret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Kommunalret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Socialret – Børn og Unge Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Mediation Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Videregående Forvaltningsret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Erhvervsmiljøret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Persondataret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
IT- og Internetret Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig
Products Liability Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

Uddybende informationer kan ses på uddannelsens hjemmeside. 

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Denne studieordning er vedtaget af Det Juridiske Studienævn den 1. juli 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester (7. semester) af den juridiske kandidatuddannelse den 1. september 2013 eller senere.
Stk. 2. Som overgangsordning besluttes, at studerende, der indskrives på den juridiske kandidatuddannelse pr. 1. september 2013 på baggrund af Ba.jur. fra Aalborg Universitet skal følge faget Selskabsret på 2. semester (8. semester) af den juridiske kandidatuddannelse i stedet for ét 10-ECTS valgfag. Faget afsluttes med en mundtlig eksamen. Denne overgangsordning gælder for alle studerende, der har fulgt Ba.jur. uddannelsen på baggrund af STO BA-jur. 2008 eller STO BA-jur. 2009 med ændringer 2010, 2011, 2012 og 2012, dog ikke studerende på sidstnævnte ordning, der har fulgt Selskabsret på 6. semester..

21: Ændringer til studieordningen

Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 3. februar 2014 at ændre eksamensformen i Civilproces på 1. semester (7. semester) fra mundtlig eksamen til en 3-timers skriftlig eksamen, da faget Civilproces som led i overgangsordning samlæses mellem 3. og 7. semester.
Stk. 2. Det Juridiske Studienævn besluttede på ekstraordinært møde den 9. april 2014, at mundlig eksamen i Selskabsret på 8. semester, samt 8. semester valgfag afvikles med intern censur i F2014.
Stk. 3. Studielederen har november 2014 opdateret studieordningens henvisninger til gældende lovgivning.
Stk. 4. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015 at uddybe § 16 vedrørende formål i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme for kandidatuddannelser.
Stk. 5. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. juni 2015, at valgfaget Vis Moot som tidligere drøftet – og som eneste juridiske valgfag - skal omfatte 20 ECTS.
Stk. 6. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 11. januar 2016, at der kan gennemføres intern censur ved sommereksamen 2016 på udvalgte offentligretlige og formueretlige fag, herunder valgfag med henblik på ressourceudnyttelse (VIP og D-VIP). Fagene udvælges af Studienævnet i forbindelse med konkret eksamensplanlægning.
Stk. 7. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. april 2016 at indføre et valgfag på studiets 1. semester (7. semester) glædende fra 1. september 2016. Valgfaget træder i stedet for obligatorisk fag (overgangsordning), der udfases.
Stk. 8. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. april 2016, at der minimum skal vælges et engelsksproget valgfag i løbet af uddannelsen. Valgfaget kan frit placeres på uddannelsens 1. semester (7. semester), 2. semester (8. semester) og 3. semester (9. semester), herunder indgå som led i udenlandsophold på uddannelsesinstitution eller i forbindelse med projektorienteret forløb i udlandet.
Stk. 9. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har i juni 2016 opdateret studieordningens fagelementer med beskrivelser af mål og indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier og prøveform.

Prodekanen for uddannelsen har den 26. april 2019 godkendt følgende ændringer gældende fra efteråret 2019:

  • Prøveformen på modulet "International Human Rights Law" ændres fra "Oral" (20 minutters mundtlig eksamen) til "Oral based on a project" (Oral group exam based on a group project)
  • Mindre justeringer i læringsmålene for viden i modulet "Barnet i familieretten

Prodekanen for uddannelse har den 28. august 2019 godkendt følgende ændringer gældende fra foråret 2020:

  • Ændring i læringsmålene i valgmodulet "Public International Law"
  • Ændring i læringsmålene i valgmodulet "International Refugee Law"