Studieordning for Kandidatuddannelsen (cand.tech.) i Byggeledelse og bygningsinformatik, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendt­gørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Kandidatuddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Byggeri og Anlæg.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

Aalborg Universitet udbyder ingen bacheloruddannelser med retskrav på optagelse på denne kandidatuddannelse.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • Bygningskonstruktør / Professionsbachelor, University College Nordjylland, VIA University College, Københavns Erhvervsakademi, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Zealand - Sjællands Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Sydvest
  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Byggeri og anlæg med specialisering i bygge- og anlægskonstruktion), Aalborg Universitetc campus Aalborg
  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Bygge- og anlægskonstruktion), Aalborg Universitet, campus Esbjerg
  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Arkitektur og design med specialisering i arkitektur og urbant design), Aalborg Universitet, campus Aalborg
  • Bachelor (BSc) i Bygningsdesign, Danmarks Tekniske Universitet
  • Diplomingeniør i Bygningsdesign, Danmarks Tekniske Universitet
  • Diplomingeniør i Byggeri og infrastruktur, Danmarks Tekniske Universitet
  • Diplomingeniør i Bygningsdesign, Aarhus Universitet
  • Diplomingeniør i Bygning, Aarhus Universitet
  • Bygningsingeniør (Diplomingeniør), VIA University College Horsens

Fra februar 2019 kræves der dokumentation på matematik C eller tilsvarende.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.tech. i byggeledelse og bygningsinformatik med specialisering i byggeledelse eller Cand.tech. i byggeledelse og bygningsinformatik med specialisering i bygningsinformatik. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Technology (Construction Management and Building Informatics with specilisation in Construction Management) or Master of Science (MSc) in Technology (Construction Management and Building Informatics with specialisation in Building Informatics).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Studerende, som følger uddannelsen kan vælge mellem to specialiseringer i hhv. Byggeledelse og Bygningsinformatik. Kompetenceprofilen består af:

  1. En fælles profil for de to specialiseringer
  2. En specifik profil for Byggeledelse
  3. En specifik profil for Bygningsinformatik

Fælles kompetencer

Viden

  • Har viden om byggeledelse og IT-støttede samarbejdsprocesser i byggebranchen, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning.
  • Kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder

  • Mestrer fagområdernes videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområderne.
  • Kan vurdere og vælge blandt fagområdernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.

Kompetencer

  • Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.
  • Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.
  • Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
  • Kan kommunikere IKT- og byggefaglige problemer både til specialister inden for de to fagområder og til almenkyndige.

Kompetencer specifikt for Byggeledelse

Viden

  • Har viden om organisation og styring af ordrebaseret produktion i byggevirksomheden, herunder styringssystemer, både tekniske, økonomiske, sociale og organisatoriske.
  • Kan forstå og videnskabeligt reflektere over byggeriets og involverede parters rammer og produktionsbetingelser og være i stand til at identificere innovations- og udviklingspotentialer.

Færdigheder

  • Kan gøre brug af videnskabelige metoder, værktøjer og generelle færdigheder relateret til beskæftigelse inden for ledelse og styring i byggebranchen.

Kompetencer

  • Kan gennemføre byggeprojekter fra idé til nedbrydning, så der er sammenhæng mellem projektering og udførelse, drift og vedligehold, herunder grundlæggende viden om design og opbygning af modeller, som beskriver byggeriets produkter og processer.
  • Kan gennemføre byggeprojekter i overensstemmelse med juridiske danske krav.

Kompetencer specifikt for Bygningsinformatik

Viden

  • Har grundlæggende viden om byggeriets organisering og informationsbehov samt de systemer, der anvendes til modellering og udveksling af informationer i samarbejdet mellem byggeriets aktører.
  • Har viden om sammenhæng mellem projektering og udførelse, drift og vedligehold af byggerier, herunder grundlæggende viden design og opbygning af modeller, som beskriver byggeriets produkter og processer.
  • Har viden om formulering af brugerbehov og -krav samt udvikling af IKT-støttede systemer til samarbejde og kommunikation i byggeprocessen.

Færdigheder

  • Kan analysere byggeriets forretningsprocesser og identificere brugerbehov og systemkrav relateret til informationshåndtering.
  • Kan formulere løsningsforslag til informationshåndtering inklusive valg af datamodeller og specifikke værktøjer indenfor 3D-modellering, analyse og visualisering af resultater.

Kompetencer

  • Kan bidrage til at skabe værdi ved brugen af IKT-systemer ved at bygge bro mellem softwareudviklere, systemleverandører og slutbrugere af systemerne.
  • Kan deltage i beslutninger vedrørende udvikling, anskaffelse og implementering af informationssystemer til byggebranchen på både operationelt og strategisk niveau.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende undervisnings- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • projektarbejde
  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • studiekreds
  • workshop
  • opgaveløsning
  • laboratorieforsøg
  • målinger og registreringer i felten
  • portfolioarbejde
  • selvstudium

Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende modulbeskrivelse, jf. nedenfor.

Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne i appendiks.

For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

  • Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt
  • Multiple choice
  • Løbende evaluering af skriftlige opgaver

For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

  • Mundtlig prøve med eller uden forberedelse
  • Mundtlig prøve baseret på projektrapport
  • Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar
  • Portfolio-baseret mundtlig prøve

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Af de samlede 120 ECTS, tildeles de 115 ECTS ved 7- trins skala og 45 ECTS er tildeles ved ekstern eksamination.

Studerende gives mulighed for at vælge imellem forskellige projekter inden for det generelle emne på projektmodulet. Derforuden kan kandidatspecialet på 4. semester frit vælges inden for emnerne:

  • Byggeledelse
  • Bygningsinformatik

Studienævnet for Byggeri og Anlæg kan beslutte, at et kursusmoduls faglige indhold på et semester undervises på pågældende semesters projektmodul, idet projektmodulets ECTS-omfang øges tilsvarende.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: BygningsinformatikByggeledelse
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Projektering og udførelse af bygningskonstruktioner Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Projektledelse og økonomi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Introduktion til Building Information Management (BIM) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Introduktion til problembaseret læring og modeller i det bebyggede miljø Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Byggeledelse
Projektledelse og produktion i byggeriet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Byggeprocessens styringsområder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Byggeriets rammebetingelser Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Grundlæggende geoteknik og fundering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Bygningsinformatik
Virtuelle bygninger og datamodeller Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Byggeprocessens styringsområder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
IT-systemudvikling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Videnshåndtering i byggeriets processer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
3. semester valgfag: Projekter 15
Implementering af IT-baserede systemer i byggeriets organisationer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Udvikling af kvalitets-, risiko- og projektstyringssystemer i byggeri Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Strategi og performance measurements Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

 
3. semester valgfag: Projekter
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Ledelse af byggeriets virksomheder Projekt 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
IKT-støttet samarbejde og brugerinvolvering i byggeprocessen Projekt 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt

19: Henvisninger til uddybende information

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se Skolen for Ingeniør- og Naturvidenskabs hjemmeside. 

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. februar 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter vintereksamen 2020/21.

21: Ændringer til studieordningen

Other versions