Studieordning for Kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i Byggeledelse, 2019

1: Forord

I medfør af lov nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Kandidatuddannelsen i byggeledelse.
Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Kandidatddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Byggeri og Anlæg.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

Aalborg Universitet udbyder ingen bacheloruddannelser med retskrav på optagelse på denne kandidatuddannelse.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • BSc i Byggeri og anlæg med specialisering i bygge- og anlægskonstruktion, Aalborg Universitet
  • BSc i Byggeri og anlæg med specialisering i vand og miljø, Aalborg Universitet
  • BSc i Byggeri og anlæg med specialisering i veje og trafik, Aalborg Universitet
  • BSc i Byggeri og anlæg med specialisering i indeklima og energi, Aalborg Universitet
  • Bachelor i teknisk videnskab med specialisering i arkitektur og urbant design, Aalborg Universitet
  • Diplomingeniør i Bygning, Ingeniørhøjskolen i Århus

Yderligere information om adgangsgivende bacheloruddannelser kan findes på www.optagelse.aau.dk

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Civilingeniør, cand.polyt. i byggeledelse. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Engineering (Management in the Building Industry).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog, for uddannelser der udbydes på dansk. Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog, for uddannelser der udbydes på engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

  • har inden for byggeledelse viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde.
  • kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over byggeledelsesviden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.
  • har viden om organisering og ledelse af ordrebaseret produktion i byggeriet, herunder ledelsessystemer, såvel tekniske, økonomiske, sociale og organisatoriske
  • kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over bygge- og anlægsbranchens rammer og vilkår for produktion, samt kunne identificere innovations og udviklingsmuligheder.

Færdigheder

  • mestrer de videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for byggeledelse.
  • kan vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for det byggeledelsesmæssige fagfelt.
  • kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

  • kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.
  • kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.
  • kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.
  • kan strukturere og kommunikere problemstillinger og løsninger og konsekvenser målrettet mod forskellige modtagere og med iagttagelse af såvel professionel, faglig etik som af mulige interessentkonflikter.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende undervisnings- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • projektarbejde
  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • studiekreds
  • workshop
  • opgaveløsning
  • laboratorieforsøg
  • målinger og registreringer i felten
  • portfolioarbejde
  • selvstudium

Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende modulbeskrivelse, jf. nedenfor.

Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne i appendiks.

For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

  • Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt
  • Multiple choice
  • Løbende evaluering af skriftlige opgaver

For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

  • Mundtlig prøve med eller uden forberedelse
  • Mundtlig prøve baseret på projektrapport
  • Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar
  • Portfolio-baseret mundtlig prøve

Hvis antallet af studerende, der følger et undervisningsmodul, er lavt, kan studienævnet beslutte at en prøve foretages som enten en skriftlig eller mundtlig prøve. Beslutningen skal offentliggøres for de studerende før starten af undervisningsmodulet.

18: Uddannelsesoversigt

Efterfølgende skema angiver ECTS-fordelingen på uddannelsens moduler på de enkelte semestre.

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som:
Linje: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Projektledelse og produktion i byggeriet Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Byggeprocessens styringsområder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Byggeriets rammebetingelser Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Byggeriets videnshåndtering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Ledelsessystemer i byggeriets virksomheder Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til byggeriets informationshåndtering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Udvikling af kvalitets-, risiko- og projektstyringssystemer i byggeri Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Strategi og performance measurements Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
Valgmulighed 1
Innovation i byggeriet Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Valgmulighed 2
Akademisk artikel Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Valgmulighed 3
Projektorienteret forløb i en virksomhed Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Den studerende kan på uddannelsens 3. semester vælge mellem fire muligheder:

  • A: Innovation i byggeriet
  • B: Akademisk artikel
  • C: Projektorienteret forløb i en virksomhed 1)
  • D: Studieophold på andet universitet 2)

1)  Studienævnet skal godkende projektforløbet, før det påbegyndes
2) Der henvises til Fællesbestemmelserne. Bedømmelse og eksamination sker i henhold til relevant studieordning.

På 3. Semester kan de studerende vælge studieophold på andet universitet. Studienævnet skal godkende opholdet, før det påbegyndes.

De studerende gives generelt valgfrihed i projektmodulerne vha. mulighed for at vælge forskellige projekter inden for samme tema. Derudover gives de studerende mulighed for at vælge en række forskellige forløb på 3. semester.

Studienævnet for Byggeri og Anlæg kan beslutte, at et kursusmoduls faglige indhold på et semester undervises på pågældende semesters projektmodul, idet projektmodulets ECTS-omfang øges tilsvarende.

19: Henvisninger til uddybende information

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se Skolen for Ingeniør- og naturvidenskabs hjemmeside.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2019.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2020

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

Other versions