I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi.
Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Dette dokument beskriver det anbefalede studieforløb for studerende, der ønsker særlig viden, færdigheder og kompetencer inden for Sundhedsteknologi.
Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er en tre-årig uddannelse, der giver adgang til kandidatuddannelserne i Sundhedsteknologi på AAU og Medicin & Teknologi på DTU. Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren, med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt
Bacheloruddannelsen er tilknyttet Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro)
Optagelse på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf) med følgende områdespecifikke faglige niveaukrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (sundhedsteknologi). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biomedical Engineering and Informatics).
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.
Bacheloren
Viden
En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder:
Forståelses og refleksionsniveauet
En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet.
Færdigheder
Typen af færdigheder
En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design.
Vurdering og beslutning
En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer.
Formidling
En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering.
Kompetencer
Handlingsrummet
En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.
Samarbejde og ansvar
En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer.
Læring
En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Videnskabsteori og videnskabelig metode
Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne Projektbaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (1. sem.) og Fagenes videnskabsteori og metode (2. sem.) og bringes i anvendelse i projektmodulet Eksperimentel fysiologi (2. semester).
Valgfag
Bacheloruddannelsen giver den studerende valgfrihed til individuel profilering af sin uddannelse. Denne valgfrihed opnås dels i forbindelse med muligheden for at sammensætte et individuelt semester (jf. afsnit 5.5) og dels i kraft af, at der på alle semestre udbydes flere projektforslag à 15 ECTS med forskelligt indhold, indenfor et mere generelt tema. Derudover udbydes der 10 ECTS valgfrihed på 6. sem.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Afslutning af bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Sundhedsteknologi projekt | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Grundlæggende programmering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Lineær algebra | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
2. Semester
| |||||
Eksperimentel fysiologi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Fysiologi i teori og praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Calculus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Fagenes videnskabsteori og metode | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering |
3. Semester
| |||||
Instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Elektroniske kredsløb | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Anatomi og fysiologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Kontinuerte lineære systemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
4. Semester
| |||||
Behandling af fysiologiske signaler | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Digital signalbehandling | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Digitale HW/SW systemer | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Biofysik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
5. Semester
| |||||
Klinisk teknologi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Intern medicin og kirurgi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Fysik og klinisk teknologi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Biostatistik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
6. Semester
| |||||
Bachelorprojekt (Design af sundhedsteknologiske systemer) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Objektorienteret programmering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
valgfag 6. sem.
vælg 2 ud af 3
|
valgfag 6. sem. vælg 2 ud af 3 | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Informationssystemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Modelleringsmetoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Sundhedsteknologi i organisatorisk og virksomhedsperspektiv | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt og er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2012. Studieordningen træder i kraft for studerende, der starter på uddannelsens 1. semester 2012
I henhold til Rammestudieordningen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på www.smh.aau.dk .
Studieordningen er revideret februar 2014. Læringsmålene for projektet på 4. semester (Behandling af fysiologiske signaler) og bachelorprojektet på 6. semester (Design af sundhedsteknologiske systemer) er ændret.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.