I medfør af lov nr. 261 af 16. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Medicin
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen.
Optagelse på bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering forudsætter en gymnasial uddannelse.
Uddannelsens specifikke adgangskrav er dansk A,engelsk B, matematik A og ét af følgende sæt krav: fysik B og kemi B eller
fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C.
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i medicin med industriel specialisering. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medicine with Industrial Specialisation.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk,svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Viden |
|
Færdigheder |
|
Kompetencer |
|
Bacheloruddannelsen er inspireret af de syv lægeroller, defineret af Sundhedsstyrelsen. Disse temaer der løber parallelt gennem hele bachelordelen er:
Samtidig er uddannelsen delt i 3-4 moduler pr. semester, hvor organsystemerne gennemgås. Hvert modul består af elementer fra de forskellige temaer og afsluttes med en moduleksamen.
Progression i studiet opnås ved at organsystemerne behandles mindst to gange. Første berøring i de medicinsk naturvidenskabelige emner omhandler kroppens normale tilstand, hvor grundlæggende anatomi, fysiologi og biokemi fastlægges. I anden berøring undersøges forskellen på den normale tilstand og sygdomstilstanden, således at en dybere forståelse opnås.
Undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i Aalborg Universitets generelle principper for problembaseret læring. Således er undervisningen organiseret med udgangspunkt i problembaserede case- og projektforløb. Til både case- og projektforløb udbydes understøttende aktiviteter i form af f.eks. forelæsninger, studiesale, kliniske øvelser, klinikophold m.v. En forudsætning for at kunne opfylde studiets læringsmål er aktiv deltagelse i de problembaserede elementer i uddannelsen.
Den kliniske undervisning er delt op i to dele, der understøtter hinanden: klinisk færdighedstræning og kliniske ophold. I klinisk færdighedstræning øves praktiske færdigheder som blodtryksmåling og interviewteknik. Ved kliniske ophold praktiseres kliniske færdigheder ved optagelse af sygehistorie og undersøgelse af patienter. Dette foregår på lokale hospitaler og i almen praksis. Patienter deltager frivilligt i undersøgelserne efter indhentet konsensus fra sundhedspersonale. Som afslutning på patientundersøgelsen gennemgås patienten i plenum med en klinisk lektor, hvilket sikrer den studerende umiddelbar feedback.
Der undervises i kommunikative færdigheder fra 1. semester, og kommunikation praktiseres ved ophold på kliniske afdelinger på alle semestre.
Det er muligt at udføre bachelorprojektet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere så som virksomheder, hospitaler, forskningsinstitutioner eller internationale samarbejdspartnere.
Uddannelsens tilrettelæggelse følger studienævnets overordnede politik for pædagogik, herunder organiseringen af PBL.
Afslutning af bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter at den er påbegyndt.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres for ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Introduktion til basalfagene | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Almen farmakologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne I | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Introduktion til Problembaseret læring, kommunikation og sundhedsfaglig praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
2. Semester
| |||||
Ernæring og fordøjelsessystemet I | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Endokrinologi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Immunsystemet | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Folkesundhed, epidemiologi og evidensbaseret medicin | Projekt | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
3. Semester
| |||||
Nervesystemet og bevægeapparatet | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Introduktion til psykologi og psykiatri | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Statistik, videnskabsteori og forskningsledelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Valg, projekt 3. semester | Projekt | 15 | |||
4. Semester
| |||||
Reproduktion | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Videregående Biokemi og genetik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Almen patologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Eksperimentelt projekt: Kontrol af cellevækst | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
5. Semester
| |||||
Medicinsk mikrobiologi og videregående immunologi | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Ernæring og fordøjelsessystemet II | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Den aldrende patient | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Regulatoriske og etiske aspekter i klinisk forskning | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
6. Semester
| |||||
Forsøgsdesign og metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne II | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Modulerne 1.4, 3.3 og 6.1 indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode.
På 3. semester skal de studerende vælge at lave projekt om enten nerver eller muskler.
Der er forudsætningsfag for visse moduler med klinisk ophold, se nedenstående skema. Dette er for at sikre at den studerende kan deltage kompetent i de kliniske ophold, således at misforståelse med undervisere (lægerne på afdelingen) kan undgås, og således at undersøgelser af patienter kan gennemføres med minimal gene for patienten.
Moduler med forudsætningsfag | Forudsætningsfag |
Modul 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet
| Modul 1.1 Introduktion til basalfageneModul 1.3 Respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne I |
Modul 3.2 Introduktion til psykologi og psykiatri | Modul 1.4 Introduktion til Problembaseret læring, kommunikation og sundhedsfaglig praksis |
Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi og videregående immunologi | Modul 2.3 Immunsystemet |
Modul 5.2 Ernæring og fordøjelsessystemet II | Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet I |
Modul 6.2 Respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne II | Modul 1.3 Respirations-, kredsløbs- og urinvejssystemerne I |
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2017.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.