I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Sundhed, Teknologi og Idræt
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for ingeniøruddannelserne og de tekniske diplomuddannelser.
Optagelse på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf) med følgende områdespecifikke faglige niveaukrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (sundhedsteknologi). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biomedical Engineering and Informatics).
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil omfatter
Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.
Viden
En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder:
Forståelses og refleksionsniveauet
En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet.
Færdigheder
Typen af færdigheder
En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundhedsrelevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design.
Vurdering og beslutning
En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer.
Formidling
En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering.
Kompetencer
Handlingsrummet
En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.
Samarbejde og ansvar
En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer.
Læring
En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Sundhedsteknologisk projektarbejde | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Sundhedsteknologiske produkter | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Problembaseret læring og metoder | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Grundlæggende programmering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Lineær algebra | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
2. Semester
| |||||
Forståelse af fysiologiske signaler | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Videnskabsteori og metoder | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Elektrofysiologi i teori og praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Calculus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
3. Semester
| |||||
Optagelse af fysiologiske signaler | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Metoder til sundhedsteknologisk systemudvikling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Sensorteknologi og –modeller | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Kvantitativ fysiologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
4. Semester
| |||||
Analyse af fysiologiske signaler | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Software-udvikling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Digitale systemer | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Digital signalbehandling | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
5. Semester
| |||||
Behandling af patientdata og –information | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Databaser og informations-modellering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Billeddannende teknologier | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Sundhedsteknologi i klinisk praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering |
6. Semester
| |||||
Valgprojekt 6. semester | |||||
Regulatoriske krav og immaterielle rettigheder | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Sandsynlighedsregning og statistik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Valgprojekt 6. semester | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Bachelorprojekt: Fysiologiske signaler og teknologi-udvikling | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Bachelorprojekt: Klinisk information og teknologi-udvikling | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
*Projektmodulerne på uddannelsens 6. semester er valgfrie moduler. Den studerende vælger ét af de to projektmoduler. Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusmodulerne ”Problembaseret læring og metoder” (1. sem.), ”Videnskabsteori og metoder” (2. sem.) og ”Sandsynlighedsregning og statistik” (6. sem.) og bringes i anvendelse i efterfølgende projektmoduler.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2018.
Studieordningen er også gældende for studerende, der starter på uddannelsens 3. semester til september 2018.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.