I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer, fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Bæredygtigt design (Engelsk: Sustainable design). Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen, ændringsbekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 24/06/2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen.
Uddannelsen udbydes i København.
Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Planlægning og Geografi.
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Design.
Optagelse på bacheloruddannelsen i Bæredygtigt design forudsætter en gymnasial uddannelse.
Uddannelsens specifikke adgangskrav er: Dansk A, Engelsk B, Matematik A samt Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A, jf. Adgangsbekendtgørelsen.
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bæredygtigt design). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Sustainable Design)..
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
En bachelor uddannet i Bæredygtigt design vil have opnået kompetencer inden for følgende områder:
Viden
Har forskningsbaseret viden om teori, metoder og praksis inden for følgende områder:
Teknologiforståelse
Bæredygtighedsforståelser
Design
Kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for teknologiske, designmæssige og bæredygtigheds vidensfelter, såvel som relationerne mellem disse.
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Undervisningsformer og eksamen
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er en ingeniøruddannelse med særlig vægt på designarbejde og udvikling af bæredygtige løsninger. For at realisere dette formål er den tilrettelagt med en række tværvidenskabelige elementer og med vægten på projektarbejder, der udvikler de studerendes evner til at gennemføre et tværfagligt baseret udviklings- og designarbejde. Uddannelsen lægger således en stort set ligeværdig vægt på teknologisk indsigt og metode, på socio-materiel analysetilgange og etnografiske undersøgelser og på den syntese, som det kreative designarbejde indebærer.
Uddannelsen skal således gøre de studerende i stand til at forstå, iscenesætte og gennemføre innovative processer, der leder frem til design og realisering af bæredygtige produkter, services og socio-materielle systemløsninger ved involvering af relevante aktører. Dette samlende formål gennemsyrer valget af kursus- og projektemner samt de personlige kompetencer, som den enkelte vil få udviklet gennem det samlede forløb af aktiviteter, som uddannelsen er bygget op omkring.
Uddannelsens fokus på bæredygtighed afspejler de udfordringer som udvikling, produktion, forbrug og bortskaffelse af teknologier indebærer for ressourceforbrug og klima. Vægten i uddannelsen lægges på det brede bæredygtighedsbegreb, som omfatter alle tre sider, som må indgå i skabelsen af fremadrettede løsninger: det miljømæssige, det sociale og det økonomiske
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Særligt projektforløb
Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Rammestudieordningens afsnit 9.3.1.
Afslutning af bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.
Nedenstående oversigt viser samtlige projekt- og kursusmoduler på bacheloruddannelsen, deres vægtning og bedømmelse.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Bæredygtigt design | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Aktørorienteret design | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Designprocesser og visualisering | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Feltstudier og socio-materiel analyse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Modeller, mekanik og materialer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
2. Semester
| |||||
Re-design for bæredygtighed | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Produkter, brug og kontekst | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Svingninger og regulering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Energiomsætning og termodynamik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
3. Semester
| |||||
Design og anvendelse af prototyper | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Co-design og brugerinddragelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Logik og programmering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Signalanalyse og styring | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
4. Semester
| |||||
Design af produkt/service-systemer | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Netværk og forandring | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Systemvisualisering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Praktisk |
Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
5. Semester
| |||||
Valgfag 5. sem | Projekt | 15 | |||
Bæredygtighed og samfund | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Lys, felter og strømninger | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Datahåndtering og statistiske modeller | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
6. Semester
| |||||
Bachelorprojekt: Bæredygtigt design | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Kreativ projektledelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Strategisk konceptudvikling | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Viden om fysiske og materialemæssige fænomener | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Valgfag 5. sem | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Design af bæredygtige energisystemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Design af bæredygtige transportsystemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Uddannelsens indhold og progression er sikret gennem koordinering af aktiviteterne inden for hvert enkelt semester ved et fælles tema og en fortsat udvikling af disse temaers kompleksitet fra semester til semester.
1. semester – Aktør-orienteret design
På første semester er projekterne ”Aktørorienteret design” og Designprocsser og visualisering’ udgangspunktet at undersøge konkrete behov. De studerende får en basalt indsigt i gennemførelsen af brugerstudier, samt kendskab til materialer og produkters konstruktion. De studerende gennemfører to projekter (P0 og P1) hvorved de får kendskab til problembaseret projektarbejde. Via projektmodulerne vil de studerende udvikle deres første koncept under hensynstagen til observerede brugerbehov og teknisk realiserbarhed.
2. semester – Re-design for bæredygtighed
På andet semester ”Re-design for bæredygtighed” introduceres begrebet bæredygtighed. Der fokus dog dette semester primært på den miljømæssige bæredygtighed og de studerende får redskaber til at re-designe et produkt i forhold til materialevalg og konstruktion, samt til at designe en mere miljøvenlig brugssituation.
3. semester – Design og anvendelse af prototyper
På tredje semester ”Design og anvendelse af prototyper”, er der fokus på at konstruere og teste prototyper. Igennem dette semester skal de studerende selv bygge og teste prototyper og får således dybdegående genskab til produktionsprocesser og hvorledes prototyper kan fungere som grænseobjekter i dialogen med potentielle brugere.
4. semester – Design af produkt/service-systemer
På fjerde semester ”Design af produkt/service-systemer”, udvides fokus fra produkter således at produkter nu ses i relation til services, altså såkaldte produkt/service systemer. De studerende lærer at undersøge et produkt eller et system ud fra et livscyklusbaseret perspektiv, samt at udvikle produkt/service systemer for optimeret bæredygtighed.
5. semester – System design (energi/transport-systemer)
På femte semester ”System design”, bliver systembegrebet introduceret. De studerende lærer at se problemstillinger ud fra et holistisk perspektiv og et produkt bliver således en del af et samlet og komplekst system. De studerende kan vælge i mellem enten at arbejde med energisystemer eller transportsystemer og udvikle bæredygtige løsninger til en af disse fokuseringer.
6. semester – Bæredygtigt design
På sjette semester skal de studerende via deres bachelorprojekt ”Bæredygtigt design projekt” udvikle et bæredygtigt design, hvilket enten kan være et produkt, et produkt/service-system eller et system. På dette semester introduceres desuden den kontekst udvikling foregår i ligeledes, ved at de studerende skal tænke over projektledelse samt anskue deres udviklingsprojekt ud fra en strategisk synsvinkel.
Videnskabsteori
Uddannelsen rummer en række moduler med fokus på videnskabsteori og videnskabelig metode. Det drejer sig om:
1. semester: Aktørorienteret design og Feltstudier og socio-materiel analyse
2. semester: Produkter, brug og kontekst.
3. semester: Co-design og brugerinddragelse
4. semester: Netværk og forandring samt Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller
5. semester: Bæredygtighed og samfund
6. semester: Strategisk konceptudvikling
Herudover stillers der krav om behandling af videnskabsteoretiske aspekter i projektmodulerne placeret på samtlige semestre i uddannelsen (modulerne ovenfor markeret med gråt).
Valgfagsmoduler
På femte semester har de studerende mulighed for at vælge i mellem to forskellige valgfagsmoduler, nemlig enten Design af bæredygtige energisystemer eller Design af bæredygtige transportsystemer. Disse moduler udgør begge 15 ECTS point og er begge projektmoduler hvor de studerende gennemfører et design projekt, dog med et forskelligt sigte og indhold.
Studerende, som måtte ønske at deltage på et andet valgfag, skal skriftligt ansøge Studienævnet om godkendelse heraf.
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet og træder i kraft 1. September 2013.
I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitaliseringen af studieordningen.