Studieordning for bacheloruddannelsen i historie 2017 med ændringer i december 2017

1: Forord

I medfør af bekendtgørelse om lov om universiteter nr. 261 af 18. marts 2015 (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i historie ved Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie.

7: Adgangskrav

Stk. 1 Generelt adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i historie forudsætter en gymnasial uddannelse.

Stk. 2 Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen Specifikke adgangskrav til uddannelserne under det humanistiske hovedområde er dansk på A-niveau, engelsk på Bniveau og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i historie er historie på A-niveau eller samfundsfag på B-niveau i kombination med historie på B-niveau eller idéhistorie på B-niveau eller samtidshistorie på B-niveau eller historie på Bniveau kombineret med samfundsfag på C-niveau og religion på C-niveau.

Stk. 3 Specifikke adgangskrav til sidefaget Specifikke adgangskrav til sidefaget i historie er historie på A-niveau eller samfundsfag på B-niveau i kombination med historie på B-niveau eller idéhistorie på B-niveau eller samtidshistorie på B-niveau eller historie på B-niveau kombineret med samfundsfag på C-niveau og religion på C-niveau.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i historie. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in History.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Faglig profil

Bacheloruddannelsen i historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsforhold.

Uddannelsens formål

Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til – inden for fagområdet – at arbejde med undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelserne i historie, udvikling og internationale relationer, kultur, kommunikation og globalisering mv. ved Aalborg Universitet - og giver umiddelbart erhvervskompetence.

Uddannelsens fag

En gymnasielærer-bacheloruddannelse i historie består af et centralt fag (historie) på 135 ECTS og et gymnasiesidefag på 45 ECTS. En gymnasielæreruddannelse med Historie som sidefag består på bachelordelen af 45 ECTS. Bacheloruddannelsen i almen historie består af konstituerende fagelementer på 170 ECTS og valgfag på 10 ECT

Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester (halvdelen af 8. og 9. semester) på historie. Se studieordning for kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen).

Stk. 4 De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med bacheloruddannelsen i historie er, at den studerende efter endt uddannelse kan:

• demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets teorier, metoder og genstandsfelter,
• demonstrere forståelse for og refleksion over teorier, metoder og genstandsfelter, - anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget,
• vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante analysemodeller,
• formidle historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere,
• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge,
• indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, herunder arbejde i projektgrupper.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler, fagelementer og valgfag

En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Bacheloruddannelsen i historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium – 1 ECTS-point til ca. 27 timers arbejde.

Spredningskrav

Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder:

Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1648).
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca. 1648-1914.
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter 1914.

Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie.
Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie.

Studerende i almen historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med historie som centralt fag

¹Hvis ikke andet er anført, er modulet konstituerende.

²V = valgfag.

Bacheloruddannelsen med historie som sidefag

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2017.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2014, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Pr. 1. december 2017 er følgende ændringer godkendt: Rettelse af det skriftlige produkts og den mundtlige evaluerings omfang for så vidt gælder modul 2, 6, 9, 11, 13 og 16. Titlen på modul 16 ændres til: ”Temakursus”.

Prodekanen for uddannelse har den 9. august 2019 godkendt følgende ændring gældende fra efteråret 2019:

• Modulet "II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse" på 3. semester ændrer censurform fra ekstern censur til intern censur
• Modulet "Moderne periode 1648-1914" på 3. semester ændrer censurform fra intern censur til ekstern censur