I medfør af lovbekendtgørelse 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i bygge- og anlægskonstruktion. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Bacheloruddannelsen udbydes i Esbjerg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.
Bacheloruddannelsen hører under Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.
Optagelse på bacheloruddannelsen i bygge- og anlægskonstruktion forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af Adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
og ét af følgende sæt krav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bygge- og anlægskonstruktion). Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Structural and Civil Engineering).
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Viden
Færdigheder
Kompetence
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende modulbeskrivelse, jf. nedenfor.
Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne.
For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Af uddannelsens 180 ECTS bedømmes 160 ECTS efter 7-trinsskalaen, og 60 ECTS bedømmes med ekstern censur.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Bygge- og anlægskontruktion | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Teknisk rapportskrivning – virkelighed og modeller inden for byggeri og anlæg | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Grundteknisk kursus i byggeri og anlæg | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Calculus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
2. Semester
| |||||
2. semester Valggruppe: Projekter | 15 | ||||
Grundlæggende mekanik og termodynamik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Grundlæggende statik og styrkelære | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Lineær algebra | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
3. Semester
| |||||
Infrastrukturelle anlæg | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Vej- og trafikteknik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Videregående statik og styrkelære | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Partielle differentialligninger, sandsynlighedsregning og statistik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
4. Semester
| |||||
Projektering af stålrammebygning | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Geoteknik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Stålkonstruktioner / trækonstruktioner | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Afløbsteknik/betonkonstruktioner | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
5. Semester
| |||||
Projektering af betonelementbyggeri | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Varmetransmission og strømningsmekanik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Kontinuummekanik, rumbjælker og stabilitet | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Betonteknologi / byggematerialeteknologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
6. Semester
| |||||
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Installationsteknik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Projektledelse og økonomi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Dynamik og udmattelse | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Kursusmodulerne ”problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund”, og projektmodulerne ” grundlæggende modeller og beregninger inden for byggeri og anlæg”, ”projektering af en stålrammebygning” og ”bachelorprojekt” indeholder eksplicitte læringsmål inden for videnskabsteori og videnskabelig metode.
På 2. semester vælges projektarbejdet indenfor konstruktion alene eller sammen med et emne inden for veje og trafikområdet, hvilket afspejler sig i valgmulighederne A og B. Herved opnås en valgfrihed på uddannelsen på 15 ECTS.
På 1. semester indgår en intern studiestartsprøve (0 ECTS) med bedømmelsesformen godkendt/Ikke godkendt.
2. semester Valggruppe: Projekter | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Grundlæggende modeller og beregninger inden for bygge- og anlægskonstruktion | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Grundlæggende modeller og beregninger inden for veje og trafik samt konstruktion | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr.1. september 2019. Studerende, som starter på 3. semester per 1.9.2019 skal overflyttes til denne studieordning.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2016 efter sommereksamen 2021.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.