Studieordning for bacheloruddannelsen i geografi - 2018 - Aalborg

1: Forord

I medfør af lov 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i geografi. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelserne og tilhørende Eksamensordning ved Det Ingeniør – og Naturvidenskabelige, Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9292 af 26. april 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Geografi.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i geografi forudsætter en gymnasial uddannelse.

Uddannelsens specifikke adgangskrav er:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i geografi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Geography.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer, der opnår bachelorgraden i geografi, tilegner sig følgende:

Bacheloren

Viden

• Viden om demografi og befolkningsgeografiske processer.
• Viden om hydrologi, klimatologi og jordbundsgeografi og jordbundsdannende processer.
• Viden om landskabsudvikling (geomorfologi), geologi og geologiske ressourcer.
• Viden om økonomisk-, social-, politisk- og kulturel-geografiske processer og teorier.
• Viden om udvikling af rum og steder,
• Viden om byudvikling og bygeografi.
• Viden om miljø, natur- og energiressourcer.
• Viden om planlægning og planlægningsteori.
• Viden om økologi og samspillet med mennesker og samfund.
• Viden om miljø og bæredygtighed i teoretisk og historisk perspektiv.
• Viden om globale udviklingstendenser, herunder betydningen af det lokale og regionale
• Viden om natur- og kulturgeografiske metoder, samt om geografiens videnskabsteori.
• Viden om Geografiske Informationssystemers (GIS) anvendelse i geografiske problemstillinger.

Færdigheder

• Kan identificere komplekse geografiske problemstillinger.
• Kan indsamle og behandle geografisk information.
• Kan anvende GIS-software til bearbejdning af geografiske data med henblik på analyser af data og fremstilling af kort.
• Kan identificere processer og strukturer, der opererer på forskellig skala og integrere disse i en geografisk analyse af
• Kultur- eller naturgeografisk relevans.
• Kan formidle faglige resultater både skriftligt, mundtligt og visuelt

Desuden gælder for personer, der opnår bachelorgraden i geografi, og som har centralt fag i geografi, at de:

• Kan anvende natur- og kulturgeografisk metode og teori i forhold til praktiske geografiske problemstillinger, samt i undervisning og anden formidling.
• Kan vurdere teoretiske og praktiske geografiske problemstillinger, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.

Kompetencer

• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
• Udføre rumlige analyser og modellering i et GIS miljø samt vurdere og evaluere forskellige GIS baserede analysemetoders anvendelighed.
• Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

Desuden gælder for personer, der opnår bachelorgraden i geografi, og som har centralt fag i geografi, at de:

• Kan arbejde kreativt med geografisk problembehandling, samt reflektere kritisk over geografiske problemstillinger, metoder og resultater.
• Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger
• Klasseundervisning
• Projektarbejde
• Workshops
• Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• Lærerfeedback
• Faglig refleksion
• Porteføljearbejde m.v.

Særligt projektforløb

Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Fællesbestemmelsernes afsnit 9.3.1.

Afslutning af bacheloruddannelsen 

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.

Regler omkring forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.

18: Uddannelsesoversigt

Videnskabsteori og videnskabelig metode er et integreret element i hele uddannelsen, men er særligt fremtrædende i følgende moduler:

• Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (kursusmodul, 1. semester)
• Menneske, miljø og samfund (projektmodul, 1. semester)
• Introduktion til geografi (kursusmodul, 1 semester)
• Natur- og kulturgeografiske problemstillinger i et lokalt perspektiv (projektmodul, 2. semester)
• Bygeografiske metoder (kursusmodul 3. semester)
• Naturgeografiske metoder (kursusmodul, 4. semester)
• Globalisering og udvikling (projektmodul, 5. semester)
• Geografisk bachelorprojekt (projektmodul, 6. semester)

I løbet af uddannelsens 6 semestre er der metode- og projektemnefrihed på hvert eneste projekt- modul. Dette betyder, at de studerende indenfor semestrets tema og under hensyntagen til målbeskrivelserne frit kan vælge projektemne. På uddannelsens 1. semester er der krav om, at projektet skal være af hhv. naturgeografisk eller kulturgeografisk karakter (valgfag), mens der på de øvrige semestre er tale om projekter, der i vid udstrækning integrerer kultur/samfundsgeografi og naturgeografi. På uddannelsens 6. semester (bachelorprojektet) kan de studerende frit vælge projektemne indenfor det geografiske fagområde. Muligheden for frit valg i uddannelsesforløbet er således til stede i vidt omfang på de fleste semestre.

Uddannelsesoversigt, To-fagsuddannelsen i geografi

Studieforløbene for uddannelsens mest anvendte gymnasielærerkombinationer er beskrevet i studieordningen, men der udbydes også andre kombinationer end de beskrevne.

Hvis du er interesseret i en gymnasielærerkombination, der ikke allerede er beskrevet i studieordningen, så udarbejder studienævnet et konkret studieforløb efter henvendelse.

På denne hjemmeside kan du læse mere om Aalborg Universitets udbud af gymnasielæreruddannelser https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/.

Der kan for de to-faglige studieforløb komme mindre ændringer af studieforløbet, når den konkrete studieplan laves. Studieplanen vil altid være i overensstemmelse med vejledningen om de faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning.

Bachelor i geografi, to-fagsuddannelse med geografi som centralt fag

Geografi som centralt fag og sidefag inden for det naturvidenskabelige / humanistiske / samfundsvidenskabelige hovedområde.

Bachelor i geografi, to-fagsuddannelse med geografi som sidefag kombineret med centralt fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde

Bachelor i geografi, to-fagsuddannelse med geografi som sidefag kombineret med centralt fag inden for det humanistiske / samfundsvidenskabelige hovedområde

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside., herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design og træder i kraft 1. september 2018. Studieordningen træder i kraft for både 1., 3. og 5. semester.

21: Ændringer til studieordningen