I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Diplomingeniøruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør og bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Diplomingeniøruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Diplomingeniøruddannelsen hører under Studienævn for Mekanik og Fysik
Diplomingeniøruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Matematik, fysik og samfundsfag (grundfag)
Optagelse på diplomingeniøruddannelsen i nanoteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er:
• Matematik A
• Fysik B eller Geovidenskab A
• Kemi C eller Bioteknologi A
Diplomingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i nanoteknologi; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Nanotechnology.
Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens videngrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse tekster inden for uddannelsens fag på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet senest to år efter normeret studietid.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne.
En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium
Diplomingeniøren
Viden
• Skal have viden om og indsigt i centrale teoretiske, metodiske og praksisnære fagområder inden for nanoteknologi.
• Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for ovennævnte område.
• Skal have viden om og indsigt i grundlæggende fysiske, kemiske of bioteknologiske principper inden for nanoteknologi.
• Skal have viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag.
• Skal have viden om og indsigt i grundlæggende laboratorietek-nikker, dataopsamling og praktik.
• Skal have viden om og indsigt i grundlæggende fysiske teorier og metoder vedrørende atomer, molekyler og faste stoffer i sær-deleshed med henblik på de egenskaber, som materialer på na-noskala udviser.
• Skal have viden om og indsigt i relevante kemiske, fysiske og nanoteknologiske strukturelle principper inden for biologiske og bioteknologiske systemer.
Færdigheder
• Skal kunne anvende up-to-date metoder og redskaber til at be-skrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag in-den for det nanoteknologiske område.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske nanoteknologiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsnings-modeller med udgangspunkt i opstillede nanoteknologiske simu-lerings- og/eller analysemodeller
• Skal kunne foretage videnskabelige analyser på baggrund af opnåede resultater fra modeller eller praktiske målinger på nano-teknologiske systemer.
• Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodel-ler til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.
Kompetencer
• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situa-tioner i studie- eller arbejdssammenhænge.
• Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbej-de med en professionel tilgang inden for det nanoteknologiske område.
• Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
• Skal kunne omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problembearbejdning og løsning
Efter endt diplomingeniøruddannelse i Nanoteknologi har den studerende opnået erhvervskompetencer i nanoteknologiske systemer inden for fysik, kemi og bioteknologi. De opnåede kompetencer sætter den studerende i stand til at udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fag-element eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende undervisningsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
• forelæsninger
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• feedback
• studiekredse
• selvstudium
Diplomingeniøruddannelsen i nanoteknologi indeholder faglige elementer inden for såvel det fysiske, kemiske of bioteknologiske område.
Regler omkring forløb og afslutning af diplomingeniøruddannelsen
Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin diplomingeniøruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestå-et. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Fabrikation og karakterisering af nanostrukturerede materialer - Nanofabrikationsmetoder (P0) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Fabrikation og karakterisering af nanostrukturerede materialer - Nanoteknologiske målemetoder (P1) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Ellære | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Calculus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
2. Semester
| |||||
Kunstige nanostrukturer (P2) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Lineær algebra | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Generel og uorganisk kemi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Grundlæggende mekanik og termodynamik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
3. Semester
| |||||
Nanostrukturer, projekt på 3. semester | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Mikrobiologi –Workshop | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering |
Elektromagnetisme | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Faststoffysik I: Geometrisk struktur | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Organisk kemi og mikrobiologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
4. Semester
| |||||
Karakterisering og modellering af nanostrukturer - projekt | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Optik - workshop | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
Grundlæggende kvantemekanik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Optik og spektroskopi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
Protein fysik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
5. Semester
| |||||
Fabrikation af nanostrukturer - projekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Nanofabrikation | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering |
Statistisk mekanik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
Faststoffysik II: Elektronisk struktur | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
6-7. Semester
| |||||
Lab-on-a-chip (Bachelor of Engineering in Nanotechnology) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
DINA6 valg | Kursus | 5 | |||
Genteknologi (forår) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Diplomingeniørpraktik | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Praktisk |
Bachelorprojekt - diplomingeniør | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt |
DINA6 valg | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Kemi af biologiske nanostrukturer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Kvantemekanik II: metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem projektmodulet på 2., 5., 7. semester (15 ECTS moduler),. Der undervises desuden i dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2016, og gælder også for studerende der starter på uddannelsens 3. og 5. semester til september 2016.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved vintereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.