I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger Fællesbestemmelser for Uddannelser og tilhørende retningslinjer for diplomingeniørpraktik samt eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.
Diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik er en 3½-årig uddannelse og indeholder 3 specialiseringer inden for det elektriske, mekatroniske og termiske område:
Uddannelsen giver et bredt teoretisk fundament og gode praktiske værktøjer til løsning af problemstillinger inden for et vidtstrækkende anvendelsesområde. Der gås i dybden med forskellige områder, fx inden for nye energiproduktionssystemer samt anvendelse og effektivisering af energi.
Uddannelsen giver desuden adgang til en række civilingeniøruddannelser under Studienævn for Energi på Aalborg Universitet:
samt til civilingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik under Studienævn for Energi med én af følgende specialiseringer:
Derudover giver uddannelsen adgang til andre civilingeniøruddannelser på AAU:
Diplomingeniøruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør og bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Diplomingeniøruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Diplomingeniøruddannelsen hører under Studienævn for Energi
Diplomingeniøruddannelsen hører under Ingeniøruddanelsernes landsdækkende censorkorps.
Optagelse på diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik har følgende adgangskrav:
Jævnfør bekendtgørelsen for adgang til professionsbacheloruddannelser dateret 13. marts 2015 www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168900#Bil1.
Diplomingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i bæredygtig energiteknik; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Sustainable Energy Engineering.
Betegnelsen anvendes sammen med uddannelsens specialiseringer således:
Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens videngrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse tekster inden for uddannelsens fag på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet senest syv år efter, den er påbegyndt.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne.
En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium
Personer der har opnået professionsbachelorgraden i bæredygtig energiteknik har følgende kompetenceprofil:
Viden og forståelse
Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i:
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik indeholder faglige elementer inden for såvel det termiske, elektriske, reguleringsmæssige som mekaniske område og er fælles for alle studerende på 1.-4. semester. På 5. og 6. semester deler studiet sig i tre specialiseringer, der fungerer som i alt 80 ECTS valgfag: Elektrisk energiteknik, mekatronik og termisk energiteknik.
Det er tilladt at skrive projektrapporten på engelsk på 1.-4. semester, såfremt vejleder er af anden baggrund end dansk, eller hvis de studerende vil øve sig i det engelske sprog. Dette er under forudsætning af, at samtlige gruppemedlemmer giver deres samtykke hertil.
Regler omkring forløb af diplomingeniøruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin diplomingeniøruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Uddannelses moduler på de fire første semestre
Fælles forløb for alle energistuderende på 1.-4. semester. Fra 5. semester vælger den studerende imellem tre forskellige specialiseringer: Elektrisk energiteknik, mekatronik eller termisk energiteknik.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Specialisering:
Elektrisk energiteknikTermisk energiteknikMekatronik | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Introduktion til teknisk rapportskrivning (P0) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Fremtidens energisystemer (P1) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Calculus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Energisystemers grundlæggende fysik og opbygning | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
2. Semester
| |||||
Energiteknologier | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Lineær algebra | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Elektriske grundfag | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Grundlæggende mekanik og termodynamik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
3. Semester
| |||||
Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
AC-kredsløbsteori | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Anvendt ingeniørmatematik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Termodynamik, varmetransmission og strømningslære | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
4. Semester
| |||||
Regulering af energiomsættende systemer | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Grundlæggende regulering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Mekanik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Realtidssystemer og programmeringssprog | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
Bachelor i energi med specialisering i elektrisk energiteknik, hvor de tre sidste semestre fungerer som valgfag.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Specialisering:
Elektrisk energiteknik | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
5. Semester
| |||||
Design af effektelektroniske apparater | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Numeriske metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Effektelektronik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Elektriske maskiner | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
6. Semester
| |||||
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Elektriske anlæg | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Tilstandsregulering og diskret regulering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
6-7. Semester
| |||||
Diplomingeniørpraktik | Projekt | 30 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
7. Semester
| |||||
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Bachelor i energi med specialisering i termisk energiteknik, hvor de tre sidste semestre fungerer som valgfag.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Specialisering:
Termisk energiteknik | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
5. Semester
| |||||
Design af termiske systemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Numeriske metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Modellering af termiske systemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Varmetransmission | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
6. Semester
| |||||
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Kemisk termodynamik og procesoptimering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Strømningsmaskiner | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
6-7. Semester
| |||||
Diplomingeniørpraktik | Projekt | 30 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
7. Semester
| |||||
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Bachelor i energi med specialisering i mekatronik, hvor de tre sidste semestre fungerer som valgfag.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Specialisering:
Mekatronik | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
5. Semester
| |||||
Analyse af et mekatronisk system | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Numeriske metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Effektelektronik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Elektriske maskiner | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
6. Semester
| |||||
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Design og regulering af hydrauliske systemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Tilstandsregulering og diskret regulering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
6-7. Semester
| |||||
Diplomingeniørpraktik | Projekt | 30 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
7. Semester
| |||||
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektarbejder (15 ECTS moduler), idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Der undervises desuden til dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på Aalborg Universitets hjemmeside for studieordninger.
Herudover henvises til studiets semesterbeskrivelser i Moodle under skolerummet for School of Engineering and Science (SES). I Moodle findes en lang række studierelevante oplysninger, fx kursusbeskrivelser, kursuslitteratur, skemaoversigter og information om aktiviteter og arrangementer.
Introduktion til diplomingeniørpraktik
Det anbefales, at den studerende har fulgt "Introduktion til diplomingeniørpraktik" for at kunne komme i praktik og deltage i evalueringen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2015.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved vintereksamen 2018, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
I henhold til Fællesbestemmelser for Uddannelser for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.
Forudsætningskrav vedrørende diplomingeniørpraktik
Her er indføjet som forudsætning: ”Alle moduler frem til og med 5. semester skal være bestået” med fodnote om at ”Studienævnet kan efter ansøgning og individuel vurdering dispensere for forudsætningskravet”.
Digitalisering
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.
25. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.