Studieordning for bacheloruddannelsen (BSc) i energi 2015, Esbjerg

1: Forord

I medfør af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i energi. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

Bacheloruddannelsen i energi er en treårig uddannelse, som giver adgang til civilingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik under Studienævn for Energi med én af følgende specialiseringer:

  • Offshore energisystemer
  • Proces og forbrændingsteknik

samt til civilingeniøruddannelsen i energiteknik under Studienævn for Energi med én af følgende specialiseringer:

  • Brændselsceller og brintteknologi
  • Effektelektronik og elektriske drivsystemer
  • Elektriske anlæg og højspændingsteknik
  • Mekatronisk reguleringsteknik
  • Termisk energi og procesteknik
  • Vindmølleteknologi

Derudover kan bacheloruddannelsen være adgangsgivende til andre civilingeniøruddannelser på AAU. Se http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/

Uddannelserne giver et bredt teoretisk fundament og gode praktiske værktøjer til løsning af problemstillinger inden for et bredt anvendelsesområde. Der gås i dybden med forskellige områder, fx inden for nye energiproduktionssystemer samt anvendelse og effektivisering af energi.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Esbjerg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, Energi, Elektronik og Maskin i Esbjerg.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i energi forudsætter en gymnasial uddannelse.

Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B, Matematik A samt ét af følgende sæt krav:

  1. Fysik B og Kemi C
  2. Fysik B og Bioteknologi A
  3. Geovidenskab A og Kemi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (energi). 

Betegnelsen anvendes sammen med uddannelsens specialiseringer således:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (energi med specialisering i dynamiske systemer). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Engineering with specialisation in Dynamic Systems)
  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (energi med specialisering i termiske processer). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Engineering with specialisation in Thermal Processes)

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer der har opnået bachelorgraden i energi har følgende kompetenceprofil:

Viden

  • Har viden om teori, metode og praksis inden for termisk, elektrisk og mekanisk energiteknik og dets reguleringsmæssige forhold.
  • Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for ovennævnte energitekniske områder.
  • Har viden om og indsigt i grundlæggende termiske, mekaniske og elektriske forhold i form af varmeledning, strømningslære, termodynamik, kredsløbsteori, elektricitetslære, materialelære, elektriske og termiske maskiner, hydraulik, statik og styrke- og svingningslære.
  • Har viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag.
  • Har viden om og indsigt i grundlæggende reguleringsteknik, samt laboratorieteknik, dataopsamling og praktik.

Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i:

  • Dynamiske systemer: Har viden om og indsigt i analyse og design af dynamiske systemer, herunder såvel elektriske, mekaniske såvel som hydrauliske systemer.
  • Termiske processer: Har viden om og indsigt i køle- og varmeteknik, forbrænding, termisk procesdesign og termiske energisystemer.

Færdigheder

  • Kan anvende metoder og redskaber inden for termisk, elektrisk og mekatronisk energiteknik og anvende disse færdigheder ved beskæftigelse inden for det energitekniske område.
  • Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med udgangspunkt i opstillede energitekniske, matematiske, simulerings- og/eller analysemodeller.
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.
  • Kan styre og regulere enheder inden for det energitekniske fagområde. 
  • Kan foretage videnskabelige analyser på baggrund af opnåede resultater fra modeller eller praktiske målinger på energitekniske systemer.

Kompetencer

  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
  • Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for det energitekniske område.
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
  • Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problembearbejdning og løsning
  • Har efter endt bacheloruddannelse i energi opnået erhvervskompetencer inden for planlægning, produktion, distribution samt forbrug af elektrisk, termisk og/eller mekanisk energi, samt regulering af energitekniske systemer. De opnåede kompetencer sætter den studerende i stand til at udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner. Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter bachelorer i energi er energiforsyningsselskaber, vindmølle-, maskin- og procesindustrien samt elektroteknik- og rådgivende virksomheder.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • Forelæsninger
  • Klasseundervisning
  • Projektarbejde
  • Workshops
  • Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • Lærerfeedback
  • Faglig refleksion
  • Porteføljearbejde
  • Laboratoriearbejde

Bacheloruddannelsen i energi indeholder faglige elementer inden for såvel det termiske, det elektriske, det reguleringsmæssige som det mekatroniske område og er fælles for alle studerende på 1.-4. semester, mens studiet deler sig ud i to specialiseringer, der fungerer som i alt 50 ECTS valgfag: Termiske processer og Dynamiske systemer på 5.-6. semester. Undervisningen på 5.-6. semester foregår på engelsk, da der optages internationale gæstestuderende.

Det er tilladt at skrive projektrapporten på engelsk på 1.-4. semester, såfremt vejleder er af anden baggrund end dansk, eller hvis de studerende vil øve sig i det engelske sprog. Dette er under forudsætning af, at samtlige gruppemedlemmer giver deres samtykke hertil.

Afslutning af bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel, gradueret karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Uddannelsens moduler på de fire første semestre

Fælles forløb for alle energistuderende på 1. - 4. semester. Fra 5. semester vælger den studerende imellem 2 forskellige specialiseringer: Termiske processer og Dynamiske systemer.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Termiske processerDynamiske systemer
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Introduktion til teknisk rapportskrivning (P0) Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Fremtidens energisystemer (P1) Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Calculus Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Energisystemers grundlæggende fysik og opbygning Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Energiteknologier Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Elektriske grundfag Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Grundlæggende mekanik og termodynamik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
3. Semester
Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
AC-kredsløbsteori Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Anvendt ingeniørmatematik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Termodynamik, varmetransmission og strømningslære Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
4. Semester
Regulering af energiomsættende systemer Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Grundlæggende regulering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Mekanik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Realtidssystemer og programmeringssprog Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave

Bachelor i energi med specialisering i termiske processer, hvor de 2 sidste semestre fungerer som valgfag.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Termiske processer
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
5. Semester
Design af termiske systemer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Numeriske metoder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modellering af termiske systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Varmetransmission Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
6. Semester
Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
Kemisk termodynamik og procesoptimering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Strømningsmaskiner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig

Bachelor i energi med specialisering i dynamiske systemer, hvor de 2 sidste semestre fungerer som valgfag.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Dynamiske systemer
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
5. Semester
Offshore dynamiske systemer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Elektriske maskiner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Moderne digital regulering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Numeriske metoder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
6. Semester
Bachelorprojekt: Regulering af offshore systemer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
Effektelektronik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Offshore teknologi og hydraulik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig

I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektarbejder (15 ECTS moduler), idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Der undervises desuden i dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.

19: Henvisninger til uddybende information

Alle studerende, som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse”, inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se hjemmesiden om Problembaseret læring og projektledelse ved School of Engineering and Science.

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på Aalborg Universitets hjemmeside for studieordninger og Studienævn for Energis hjemmeside.

Herudover henvises til studiets semesterbeskrivelser i Moodle under skolerummet for School of Engineering and Science (SES). I Moodle findes en lang række studierelevante oplysninger, fx kursusbeskrivelser, kursuslitteratur, skemaoversigter og information om aktiviteter og arrangementer.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 01.09.2015.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2017, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

I henhold til Fællesbestemmelserne for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

25. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.